Dennis Knudsen makeover: Et brus af krøller

Efter at have tabt sig 17 kilo på fem måneder er Lene godt og vel halvvejs mod sit mål, og hun kunne godt tænke sig en makeover som en kombination af en belønning og et kærligt skub videre.
Lene har tabt sig ved at ændre sin kost og motionere – hun cykler og powerwalker.
– Det har ikke været så hårdt, som jeg frygtede, og jeg synes egentlig ikke, at jeg går glip af noget ved at spise sundere. Men det kunne alligevel være rart med en oplevelse, der kan holde gejsten oppe, siger hun.
LÆS OGSÅ: Fandt mor efter 48 år: Familiens dybeste hemmelighed
Hun har naturkrøller og synes, at det er svært at finde en frisure, der passer til ansigtet.
– Dit ansigt er klassisk ovalt, så du kan i princippet bære mange frisurer. Men eftersom du har et lille ansigt og stadig har fylde på kroppen, er det vigtigt, at håret også har masser af fylde, så helhedsindtrykket er harmonisk, siger Dennis.
Der er Lenes krøller perfekte, og de skal fremhæves så meget som mulig. Lenes hår beholder længden, men bliver klippet, så krøllerne virkelig kommer til deres ret.
Derudover skal der masser af spil i håret med gyldne og blonde reflekser.
Få tips og gode råde af Dennis Knudsen hver uge i Ude og Hjemme


Frisør Maria klipper Lenes hår, så hendes frisure løftes, og krøllerne kommer frem.
Dennis vælger lilla nuancer til Lenes øjenskygge, for det er flot til det mørke hår.
Lene elsker sit nye look.

– Det er vildt fedt, siger Lene om sin nye frisure med et væld af krøller. Håret er sat med Creative Cream Wax og skum, og Lene bærer Gucci-briller fra Synoptik.
Lene Bach Magnussen, 39 år og fra Hillerød.
Gift med Jesper og mor til tvillingerne Rasmus og Sebastian på 9 år.
Pædagogmedhjælper i en vuggestue.
LÆS OGSÅ: Josephine mistede datter, kæreste og ufødt barn: Venter tvillinger efter tragedien
Makeup
Til huden: Perfection Primer, nr. 01, og Compact Foundation, nr. 06
Eyeliner: Eye Intensifier, nr. 10, purple
Øjenbrynsblyant: Brow Perfector, nr. 03, brown
Øjenskygge: Palette Eye Shadow, nr. 02, purple
Mascara: Extending Lashes – Lengthening Mascara, nr. 01, black
Rouge: Powder Blush, nr. 01, peach
Lipgloss: Brightening Lip Gloss, nr. 06, light brown
LÆS OGSÅ: Anne-Marie tog kontakt til mand i krise: Forudså lærer ville begå selvmord
Hår og makeup: Dennis Knudsen og team, tlf. 33 14 02 22
Makeup: Ink by Dennis Knudsen
Hårprodukter: Dennis Knudsen Professionel Haircare
