Det gode liv

Døden åndede Sanna i nakken

4. januar 2018 Maria Østergaard Christie
Det er rent held, at Sanna er i live i dag. Hun vidste ikke, at hendes liv hang i en tynd tråd. Nu har hun fået et nyt liv, og hun sætter pris på det hver eneste dag.
Annonce

Du skal lige have en akut hjerteoperation.” Sanna havde sagt ja til at deltage i et forskningsprojekt og skulle bare have en lille undersøgelse, da beskeden ramte hende som et lyn fra en klar himmel.

– Jeg regnede ikke med, at der var noget galt med mig, og så fik jeg at vide, at min tilstand var livstruende, siger Sanna Á Lava.

Hendes kranspulsåre viste sig at være 90 procent lukket, og hun havde allerede haft flere forbigående blodpropper, så det var et spørgsmål om tid, før en ville sætte sig fast i hendes hjerte.

– Jeg havde godt nok følt mig meget træt gennem længere tid, men jeg troede da ikke, det var noget alvorligt, fortæller den 51-årige færing fra Esbjerg.

Men lægen turde ikke tage nogen chancer og gav hende med det samme en såkaldt ballonudvidelse med stent. 45 minutter senere var det overstået, og en rystet Sanna kunne fortælle sin mand, Hans, at hun havde levet på kanten af døden helt uden at vide det.

– Hans var lige så chokeret som mig. Vi havde kun været gift i fire år på det tidspunkt, og ingen af os havde forestillet os, at vi ikke kunne blive gamle sammen. 

Bekymringerne kom bagefter

Den sværeste tid kom først efter, Sanna var blevet rask. Selv om hun følte sig træt og sløj inden operationen, nåede hun ikke at blive bange. Det blev hun derimod efterfølgende.

– Det var jo et chok, at det var så alvorligt. Jeg havde en periode, hvor jeg ikke turde sove, for jeg var bange for, at jeg ikke ville vågne igen, fortæller hun.

Samtidig med at Sanna skulle fordøje sin situation, fortsatte hun med sit frivillige arbejde som formand for Den Færøske Forening, og hun prioriterede også at tage sig af sin handikappede stedsøn, der stadig bor hjemme. 

– Det var vigtigt for mig at holde fast i mit liv, men det var en hård tid. Derfor var det også en stor hjælp, da jeg fik min udbetaling fra PenSam. 

Sanna var ellers ikke klar over, at hun var forsikret gennem sit pensionsselskab. Men en veninde fortalte hende, at hun skulle søge udbetaling ved kritisk sygdom. En uge efter havde hun 100.000 kroner i hånden. Det var en kærkommen håndsrækning, for det betød, at hun ikke skulle bekymre sig om økonomien. Når Sanna ser tilbage, glæder hun sig over det fællesskab, der hjalp hende, mens hun havde allermest brug for det.

– Jeg kan godt lide tanken om, at forsikringen er et fællesskab, der hjælper dem, der har brug for det. 

Et helt nyt liv

Efter operationen blev Sanna klar over, hvor skidt hun faktisk havde haft det inden. Så snart hendes kranspulsåre var udvidet og hendes hjerte igen kunne arbejde, som det skulle, fik hun energien igen.

– Det er så fantastisk! Jeg føler, jeg har fået et nyt liv. Jeg ved, at jeg skal værdsætte hver eneste dag, jeg får, og ikke tage noget for givet. Vi har lige så mange problemer som alle andre, men de får ikke lov at fylde 

– Det er livet for kort til.

Er du sikret?

Sanna vidste ikke, at hun kunne få hjælp fra sit pensionsselskab. Hun håber, at hendes historie kan gøre andre opmærksomme på, at de via deres pension har en forsikring, hvis de bliver syge. 

Læs mere om forsikring ved visse kritiske sygdomme på www.pensam.dk.

 

Sponsoreret indhold