Døden nær efter datters fødsel

For de fleste mennesker består livet af lyse og mørke øjeblikke. Det ved 56-årige Jan Christensen alt om. Mandag 1. september 2003 var den mest fantastiske dag i Jans liv. Da så hans lille prinsesse, Betina, første gang dagens lys. Dagen efter var han tæt på at dø.

Jan og hustruen Lise, 51, havde i flere år forsøgt at blive forældre, og hendes tre tidligere aborter gjorde kun de nybagte forældres lykke større.

– Jeg var til stede på sygehuset under fødslen. Det var en fantastisk følelse. Mit livs bedste dag, fortæller Jan.

LÆS OGSÅ: Mor vil gerne dø

Han var stolt som en pave, da han forlod sygehuset efter familieforøgelsen. Dagen efter skulle han igen besøge hustru og datter, og drømte om at få dem begge med hjem. Men dagen blev langt mere dramatisk, end nogen kunne forestille sig. Den var tæt på at blive hans sidste.

Inden jeg skulle besøge Lise og Betina, følte jeg mig dårlig. Pludselig mærkede jeg store smerter i brystet og ud i den ene arm. Jeg besluttede at ringe til Lise på fødegangen, og hun blev selvfølgelig bange, fortæller Jan Christensen, der bor i Solbergelva i Norge.

Ramt af hjerteanfald

Lise talte med en sygeplejerske på hospitalet, og hun indså straks alvoren i situationen. Der blev ringet efter en ambulance, og Jan blev kørt på intensivafdelingen på det samme sygehus, hvor han dagen før var blevet far. Lægerne konstaterede et hjerteanfald, og Lise blev i kørestol transporteret fra barselsgangen til sin mands sygeleje.

Lægerne besluttede, at Jan skulle overflyttes til Rigshospitalet i Oslo. ”Ha’ det godt,” hviskede Jan med tårer i øjnene til Lise, inden han blev kørt bort. Han var ikke sikker på, om han ville overleve og måske aldrig komme til at se sin nyfødte datter igen.

LÆS OGSÅ: Jeg så mine venner dø

– Jeg var helt slået ud. Alt skete så hurtigt, men jeg måtte bevare roen, så jeg kunne tage mig af Betina. Jeg kunne bare krydse fingre, tæer og alt andet i håb om, at det gik godt med Jan, siger Lise Christensen.

Lægerne var bekymrede for Jans tilstand, og de kunne kun behandle ham med hjertemedicin. Lægerne frygtede et nyt anfald, og de turde ikke operere. Det skulle blive begyndelsen på 11 svære år for den lille familie. Jan indrømmer, at han har haft flere depressioner og angstanfald. Han levede med en konstant frygt for at dø.

Frygtede at dø

Uroen smittede af på både Lise og Betina. Datteren har ofte oplevet faderen blive kørt på hospitalet i ambulance med hjerteproblemer.

– Far var næsten altid træt og ked af det, husker Betina.

Vendepunktet for familien kom den 5. maj 2014. Da gennemgik Jan endelig en by- passoperation. Han havde længe plaget lægerne om at blive opereret.

Lægerne mente dog, at Jan var for ung. De fortalte, at sådanne operationer maksimalt kan udføres to gange. De ville ikke gamble med Jans liv i så forholdsvis ung en alder af frygt for, at han endnu en gang skulle under kniven og derefter ikke have flere muligheder tilbage.

Men Jan var utålmodig. Han ønskede at få et godt liv, mens Betina var barn. Til sidst forbarmede lægerne sig, og Jan kom på operationsbordet.

– Endelig har jeg fået en frisk og energisk far med godt humør, siger 12-årige Betina.

– Dejligt at høre, svarer Jan.

– Betina er en stærk pige. Hun er vokset op med frygten for, at hendes far skulle dø fra hende, men hun har klaret det fantastisk.

Den midaldrende mand er stolt af både hustru og datter, som har holdt ham ud i en svær periode. Men Jan er også stolt af sig selv, fordi han trods alt stod igennem modgang og sygdom.

– Det blev min redning, at jeg på et tidspunkt indså, at jeg behøvede hjælp, og at jeg turde bede om det. Psykologer og andre hjalp mig til at overleve, og i dag lever vi et godt familieliv, siger han.

Jan er taknemmelig over, at han har haft stor støtte, både privat og i offentligt regi. Kombinationen af et dårligt hjerte, dødsangst og depressioner var hård kost for Jan. Nu håber han, at hans barske historie kan vise andre, at man kan overleve og få et godt liv, hvis viljen er til stede.n