Det gode liv

Ena klar til Badehotellet: Jeg spiller sammen med min søster

21. december 2015 Foto: Hanne Juul - Af Kristian Bo Eriksen
Ena Spottag har fået selskab af en, hun kender, når de nye afsnit af Badehotellet starter 28. december. For et af de nye ansigter i den populære tv-serie er Enas bonussøster, Andrea Øst Birkkjær.

-Det er aldrig sjovt, når ens forældre bliver skilt. Det var det da heller ikke for mig, siger Ena Spottag, 30, hvis forældre, Jens Jørn Spottag og Dea Fog, gik fra hinanden i 2005. Da var Ena omkring de 20 år.

-Men det er da dejligt, at jeg har fået en ny familie. Jeg er rigtig glad for min fars nye kone, Tammi, og jeg holder også af Andrea, siger Ena.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

LÆS OGSÅ: Bodil Jørgensen fra Badehotellet: Jeg skal opereres på mandag

Andrea Øst Birkkjær, 23, er datter af Tammi Øst og hendes tidligere mand, Mikael Birkkjær. Så da Jens Jørn Spottag nu gennem flere år har dannet par med Tammi Øst, er Andrea Øst Birkkjær også Enas bonussøster. Desuden har Ena søsteren Laura, samt en bonusbror i Andreas bror, Rasmus.

Tættere på hinanden

Netop Andrea spiller Ena sammen med i de nye afsnit af Badehotellet. Her spiller Andrea skuespillereleven Kitty Hansen, der kommer til Andersens hotel i selskab med serien skuespiller, Edward Weyse. For Ena har det været skønt at spille sammen med sin bonus-søster.

LÆS OGSÅ: Ena efter Vild med Dans: Jo, jeg har tabt mig

-Det har fået os tættere på hinanden, på en eller anden måde. For så har vi også det at snakke om, i stedet for at snakke om vores åndssvage forældre eller sådan noget, joker Ena Spottag til TV2.dk.

De to er ikke vokset op sammen. Men de ses da, når der begivenheder og fester i familien.

Andreas store mål

Andrea selv er forholdsvis ny i skuespillerfaget. Hun har altid været interesseret i skuespil og har dyrket det sådan af interesse. Det er da også Andreas store mål, at kunne leve af det i fremtiden.

LÆS OGSÅ: Ena dansede sig ind i vore hjerter: Et ægte menneske

Og med en rolle i den populære Badehotellet, må man sige, at Andrea Øst Birkkjær er godt på vej.

Du kan se det første afsnit af Badehotellet sæson 3 den 28. december kl. 20.00.

Sponsoreret indhold