Det gode liv

Enæggede trillinger: Som at vinde i lotteriet

5. oktober 2015 af Joan Andersen. Foto: AP
Enæggede trillinger lavet helt naturligt. Kelli og Jason føler, de har vundet lotteriet med deres tre små drenge, som genetisk er helt ens.

Chancen for at få enæggede trillinger vurderes til at være én til en million. Det kræver nemlig, at det befrugtede æg deler sig en gang og derefter en gang til. Og så skal alle tre overleve graviditeten. Det er præcis, hvad der skete for 33-årige Kelli Fenley og hendes mand Jason fra New York, USA.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Parret har ikke fået hjælp i forbindelse med graviditeten. Trillingerne er lavet på den gammeldags måde.

Den 1. juli kom Owen Michael, Noah Charles og Miles John til verden syg uger for tidligt på Winthrop University Hospital i New York.

- Det er et mirakel. Vi har spurgt os selv mange gange; hvorfor os? Men af en eller anden grundt skete det, og det er simpelthen et mirakel og en Guds gave, siger den lykkelige mor.

Efter en dramatisk fødsel og 51 dage på hospitalet er drengene nu hjemme hos familien, som desuden tæller storebror Aidan på to år.

SE VIDEO I BUNDEN AF ARTIKLEN

Vandt lotteriet med enæggede trillinger

- Vi forsøgte bare at få barn nummer to, siger Jason til ABC News.

- Vi vandt det genetiske lotteri. Det er ret cool, siger han med et stort smil.

Enæggede trillinger sker kun én gang ud af en million. Det er mere almindeligt, at kun to af børnene er enæggede, mens den tredje trilling er fra et andet æg.

- Det føles uvirkelig, siger Kelli, som er viceskoleinspektør.

Drengene vejede knap et kilo hver ved fødslen, og lægerne sagde, at de var sunde og raske – ud over den lave fødselsvægt naturligvis.

Læs også: Efterlader trillinger på hospitalet

Svært at kende forskel

Siden er det gået slag i slag.

- De spiser hver tredje time. Det handler bare om at give dem mad, bøvse dem, skifte dem og lade dem sove, og så starter vi forfra igen, siger den nybagte mor.

For at kende forskel på de tre drenge næsten ens drenge har forældrene udviklet et system.

- Vi har givet dem hver sin farve. Owen er blå, Noah er grå, og Miles er grøn. Vi giver dem tøj på i de farver, og de får neglelak på deres tæer i de farver, forklarer Kelli.

Se videoen: Han havde opgivet at leve: Kærlighed helbredte ham

Selv om de fysisk ligner hinanden meget, så har de allerede hver sin personlighed.

- Noah er den, der skaber mest spektakel, uden tvivl. Miles er tilbagetrukket, Kelli kalder det afslappet. Og Owen er allerede meget udadvendt, siger den stolte far, der er advokat.

Parret får hjælp fra Kellis søster og Jasons mor til at klare hverdagen.

- Det bliver et eventyr. Det bliver sjovt, siger den nybagte far om familiens nye liv.

Sponsoreret indhold