Et særligt bånd: Emma fødte sin søsters barn

Sara og Emma har altid stået hinanden meget nær. De er søstre, og selv om de bor i hver sin ende af landet, har det absolut ingen betydning.

– Emma er min elskede lillesøster og min bedste ven, fastslår svenske Sara Wärnåker, 40, der har fået den største gave af sin søster, som man kan forestille sig; Charmetrolden Amanda.

For 10 år siden fik Sara konstateret livmoderhalskræft, og det ændrede fuldstændig alle de fremtidsplaner, hun havde lagt med kæresten, Ted.

Ægteskab og børn blev sat på standby, og i stedet skulle Sara igennem en omfattende operation, hvor hendes livmoder blev fjernet. Men det kunne have været værre. Hun slap for kemoterapi og stråler, og hendes æggestokke blev også skånet.

Men drømmen om at blive gravid var endegyldigt slået i stykker, indså Sara, selv om hendes lillesøster Emma mente noget helt andet.

For hende var det både enkelt og indlysende, ja, den meste naturlige løsning, at hun kunne føde sin søsters barn.

Fandt hjælp i USA

Fem år efter operationen blev Sara erklæret rask, og hun og Ted begyndte igen at tale om at stifte familie og undersøge, hvilke muligheder de havde for at blive forældre.

Emmas forslag om at være rugemor for sin søster var umiddelbart ikke en mulighed, da ikke-kommercielt rugemoderskab eller altruistiskt rugemoderskab, som det også kaldes, ikke er lovligt i Sverige – heller ikke selv om svensk lovgivning giver tilladelse til at formidle selve kontakten mellem rugemødre og barnløse.

Sara og Ted tøvede også med at tage imod Emmas gavmilde tilbud, fordi de ikke ønskede at påvirke eller begrænse Emma og hendes mand Roberts liv og deres muligheder for at få flere børn.

Først da lillesøsterens yngste datter Ida og dermed fjerde barn var blevet født, følte Ted og Sara, at de kunne sige ja til forslaget om at lade Emma være rugemor.

Sara, Ted og Emma henvendte sig til en fertilitetsklinik i Washington, og selv om det langt fra var den billigste løsning, følte de, at det var den bedste, selv om det ville kræve flere flyveture til USA.

– Amerikanerne har 30 års erfaring og stor rutine på det her område. De ved, hvad de gør, siger Ted.

Omkring 30 af Saras æg blev befrugtet af Teds sæd og lagt op i Emmas livmoder. Seks andre æg blev frosset ned til fremtidig brug.

– Det var lidt svært at efterlade så mange befrugtede æg på den anden side af Atlanten, indskyder Sara.

Moster med mave

Da Emmas mave begyndte at vokse, blev der nysgerrigt spurgt til, om hun ventede sit femte barn, og Emma var ærlig fra begyndelsen.

– Nej, jeg skal være moster, svarede hun, og hendes åbenhed gav masser af positive reaktioner.

– Det har været den letteste graviditet af dem alle. Under de andre led jeg af bækkensmerter, men det slap jeg for denne gang, fortæller Emma, 38.

I midten af april 2017 flyttede Sara og Ted midlertidigt over i nærheden af Emma. Den store dag nærmede sig, og de ville være sikre på at være der, når Emma gik i fødsel.

Den 25. april tidligt om morgenen ringede Emma. Vandet var gået, og hun var på vej til hospitalet.

Ingen moderfølelser

– Vi fik en fantastisk behandling. Nogle af jordemødrene valgte at blive der under fødslen, selv om de havde fået fri. De ville bare være med til at opleve det hele, fortæller Sara.

Emma og Sara lå ved siden af hinanden, og da Amanda kom til verden, var navlestrengen så lang, at hun kunne komme over på Saras bryst med det samme.

Klokken 10.12 klippede Emma navlestrengen over.

Sara mangler ord til at beskrive den enorme glæde og store lettelse, hun oplevede på sygehuset. For Ted og hende var de intensive dage, hvor de var indlagt med Amanda, en lang heftig følelsesmæssig storm. Emma pumpede i begyndelsen råmælk ud, som Sara kunne give sin nyfødte datter, senere blev det til modermælkserstatning.

– Jeg kom hjem 24 timer efter fødslen og begyndte at arbejde igen 10 dage senere. Det føltes helt rigtigt at aflevere stafetten videre til Sara og Ted, som blev på sygehuset med Amanda, fortæller Emma, der ikke på noget tidspunkt har haft moderfølelser for sin lille niece.

– Jeg har altid følt mig som den moster, jeg rent faktisk også er, siger hun.

Ret til at bestemme

Ted blev efter fødslen registret som Amandas far, mens Sara måtte vente otte måneder inden papirer på stedbarnsadoptionen blev godkendt, og hun dermed også i juridisk forstand er Amandas mor.

– Med tanke på, hvad der kan ske i løbet af otte måneder, havde vi helst set, at det var sket lige med det samme efter fødslen, siger Sara.

Emma, Sara og Ted håber, at der vil komme en lovændring på området, når det gælder altruistisk rugemoderskab, hvor kvinden, der er rugemor, ikke får penge for det. De kan ikke se etiske eller moralske problemer i at gøre det lovligt forudsat, at det sker efter en omhyggelig undersøgelse.

– For mig handler det om retten til at bestemme over mit eget liv og min egen krop. Det er noget, jeg virkelig ønskede at gøre og er noget af det bedste, jeg har gjort, siger Emma.

– Og vi er utroligt og evigt taknemmelige for den hjælp, vi har fået. Emma er en helt, udbryder Sara glad.