Fandt sin mor på facebook
Winona var kun syv år gammel, da hun fik at vide, at hendes mor, Tracey Lucas, ikke elskede hende længere. Derfor skulle hun bortadopteres til en anden familie.
Ni år senere blev Winona genforenet med sin biologiske mor, da hun fandt hendes profil på det sociale netværk Facebook på internettet.
Gennem alle årene havde hun haft en følelse af, at både hendes adoptivforældre og myndighederne løj, når de fortalte hende, at hun ikke længere var ønsket af sin mor.
Historien begynder i oktober 2001, hvor en dommer ved Truro County Court besluttede, at Winona og hendes lillesøster skulle igennem en tvungen adoption med begrundelsen "risiko for følelsesmæssig misbrug". Derefter fik Tracey at vide, at der allerede var fundet en adoptivfamilie til hendes to piger.
Dermed havde de sociale myndigheder i Cornwall taget et skridt hen imod opfyldelsen af tidligere premierminister Tony Blairs målsætning om at øge antallet af britiske adoptioner med 50 procent.
De udsatte børn skulle ikke placeres midlertidigt hos plejefamilier, men adopteres permanent ind i kærlige hjem, lød ræsonnementet.
Glem din mor
Tracey fik kun én time til at sige farvel til sine små piger på tre og syv år, mens en socialrådgiver stod og video-filmede det hele.
- Jeg ved, at du altid vil være min biologiske mor, og jeg vil altid elske dig, erindrer Winona, at hun sagde til sin mor, inden hun og lillesøsteren blev ført bort.
Begrundelsen for at tage pigerne fra hende forstår Tracey stadig ikke i dag.
- Vi tog ikke stoffer, og min partner var aldrig voldelig mod mig eller børnene. Vores økonomi var stram, men vi gjorde vores bedste. Vi elskede vores lille familie, fortæller hun.
Hun følte sig forfulgt, og de sociale myndigheder beskyldte hende for at være en dårlig mor. Hun gennemgik en intelligenstest og en narko-test, og en ekspert i børns trivsel blev sat til at overvåge familien.
I maj 1998 fik Tracey et nervesammenbrud og blev indlagt. Børnene blev placeret i midlertidig pleje. Da hun to måneder senere var rask igen, var hun blevet alenemor til tre. Børnene flyttede hjem igen - men så kom den dag i oktober 2001, som Tracey aldrig vil glemme.
Pigerne blev bortadopteret. De fik nye navne og blev bedt om at glemme deres mor. Ben fik derimod lov til at blive.
- Vores adoptivforældre fortalte, at de elskede os, men det var ikke et kærligt hjem. Jeg følte mig mere som et kæledyr end en datter. Jeg ønskede mig bare min rigtige mor, fortæller Winona.
- De sociale myndigheder fortalte mig, at mine piger ikke elskede mig længere, fortæller Tracey. Til sidst opgav hun håbet. Men så let gav Winona ikke op. Hun var 16 år, da hun fandt løsningen på internettet. Hun oprettede en profil på Facebook, og kort efter sagde hun "bingo!".
- Det tog kun et par timer. Jeg vidste, at Ben havde mit gamle efternavn, så det var nemt at finde frem til min mor gennem hans profil, fortæller hun.
Mødtes hemmeligt
Tracey græd af lykke, da hun så beskeden fra sin datter. Men hun blev også bange, for hvad nu, hvis hun blev trukket for en domstol igen, fordi hun havde mødt sin egen datter.
I begyndelsen aftalte Ben, Winona og Tracey at mødes hemmeligt, men i dag er både Winona og hendes lillesøster flyttet fra deres adoptivforældre. Lillesøsteren er flyttet ind hos Tracey igen, mens Winona bor hos en tante i nærheden.
- For første gang i mange år føler jeg, at jeg er, hvor jeg hører til, siger Winona. Tracey Lucas lever i dag i et forhold med den 29-årige bygningsarbejder Ian Yendle, som også er far til hendes to yngste børn, Teegan og Talia.
Historien om Winona og hendes lillesøster har skabt debat i England, fordi kritikere af tvungen adoption mener, at myndighederne i mange tilfælde igennem de seneste år har bortadopteret i tilfælde, hvor det ikke har været nødvendigt.
Winona og hendes lillesøster har meddelt deres adoptivforældre, at de ikke længere ønsker at bo hos dem. Efter endelig at have fået kontakt med deres mor igen pakkede de hver sin taske og har ikke været hos adoptivforældrene siden. Om historien vil få et retsligt efterspil, vides ikke endnu.
