Født med udvendig hjerne: Baby trives mod alle odds

Sierra Yoder fra Ohio i USA havde en helt normal graviditet, men til kønsscanningen i femte måned fik hun en besked fra lægen, der slog benene væk under hende:
Hendes lille søns hjerne voksede uden på kraniet, og han ville ikke overleve længe efter fødslen.
- Lægen gav os intet håb, fortæller Sierra til Washington Post.
Besluttede sig for en abort
Sammen med sin mand Dustin besluttede hun sig derfor for at få en abort, men aftenen før indgrebet fortrød de.
Adoptivmor flygtede: Mor beholder baby med deformt ansigt
Lægerne advarede forældreparret om, at hvis deres søn blev født og overlevede mod alle odds, ville han groft sagt kun være en ’skal’, og han ville måske ikke engang kunne trække vejret selv.
Sierra og Dustin nægtede dog at gennemføre en abort:
- Vi glædede os til at møde ham, selvom det bare ville være i en time, siger Sierra.
Troede ikke han ville overleve
Da fødslen gik i gang, tog de på hospitalet uden at pakke det normale babyudstyr, da de var overbeviste om, at de ikke ville få ham levende med hjem.
Mor til barn med Downs: Min datter er perfekt!
De havde endda fået brochurer, så de kunne planlægge hans begravelse med det samme.
- Men han kom skrigende og sparkende ud, siger Sierra om fødslen.
Og Bentley, som den lille fyr hedder, blev ved med at bevæge sig. Han havde ikke tænkt sig at tage herfra.
Èn læge troede på Bentley
De nybagte forældre tog hjem fra hospitalet med Bentley, men lægerne var dog stadig ikke optimistiske.
Bentley havde en del komplikationer som åndedrætsbesvær og en række alvorlige infektioner.
8-årig ked af ar på hovedet: Fars gestus er dybt rørende
Forældrene valgte dog at fokusere på Bentleys velbefindende, og de fandt til sidst frem til neurokirurgen Mark Proctor fra Boston Children's Hospital.
Modsat de andre læger, troede han på, at Bentley ville kunne få et fint liv.
Kraniet blev udvidet
En mindre del af Bentleys hjerne var faktisk inden i kraniet, og han brugte hjernen fint. Men det var livsnødvendigt at få en større del af kraniet til at omslutte hjernen, og det krævede, at man udvidede kraniet.
Mark Proctor lagde derfor en større slagplan for, hvordan man kunne opnå dette, og da Bentley var 5 måneder gammel, gennemgik han en 5 timer lang operation.
7-årige Mark: Se min nye robothånd
Operationen forløb efter planen og er det første skridt på vejen for at give Bentley endnu større chancer for et langt og godt liv.
Storebror vild med sin mirakel-lillebror
Nu er Bentley 7 måneder og trives fint. Han spiser, smiler og pludrer som andre babyer.
Hans fremtid er dog stadig usikker, og man forventer fortsat komplikationer.
- Da hans hjerne er så unik, har lægerne ingen at sammenligne ham med. Men de tror nu, at han kan få et godt liv. Vi skal bare tage et skridt ad gangen, siger forældrene, som også har sønnen Beau.
Han er i øvrigt vild med sin mirakel-lillebror!
I denne video fortæller forældrene mere om forløbet:

20 myter om barnets køn:
20 myter om barnets køn
