Galleri: Se rekord-tvillingerne
33-årige Alanna Merrie fra Skotland var godt klar over, at der var nogle ordentlige babyer på vej – men at hendes tvillinger, som kom til verden den 4. november, ligefrem skulle slå rekorden som de største nyfødte tvillinger i Skotland, havde hun nu ikke regnet med.
– Sådan noget forventer man bare ikke, lyder det lykkeligt fra den nybagte mor, som er læge og bor i Edinburgh med sin mand Paul, 39, som er fitnessinstruktør.
LÆS OGSÅ: Super nuttet galleri: Lille mis tror hun er en hund
Drengene Troy og Kaius vejede tilsammen 7,8 kilo ved fødslen. Den ene 4 kilo og den anden 3,8. Dermed er drengene over tre kilo tungere end gennemsnittet, skriver den engelske avis Daily Mail.
Du kan se et galleri med de to kæmpe-basser herover.
I Ude og Hjemme nr. 48, som udkommer onsdag den 25. november 2015, kan du læse mere om de imponerende tvillinger.
