Gammel kærlighed ruster aldrig

Deres sidste klassefest var med popcorn og sodavand. Året var 1977, og Hans havde ventet på sin kæreste Annelie, men endte med at blive slemt skuffet, da en klassekammerat fortalte ham, at Annelie desværre ikke ville komme alligevel den aften.

– Jeg skulle flytte til en anden by næste dag, så jeg kunne ikke. Det var så uskyldigt. Det var kram og holde i hånd, og så byttede vi halskæder, husker Annelie Eklöw fra Jokkmokk i det nordligste Sverige.

Et fotoalbum fra dengang indeholder masser af billeder, og et af de første i bogen er af et meget ungt par sammen.
Det forestiller Annelie og ungdomskæresten Hans.
Det næste billede i albummet viser deres første møde igen ved en genforeningsfest 36 år senere i 2012.
Hans boede på det tidspunkt ikke længere i barndomsbyen, mens Annelie var flyttet tilbage dertil allerede som 25-årig og mor til to børn.

Læs også: Marius' første to hjerter svigtede: Mit tredje hjerte banker for Tonje

Annelie: Jeg fik et sug i maven

– Jeg havde ikke haft kontakt til nogen fra klassen i alle de år, men da jeg trådte ind ad døren og fik øje på Annelie, fik jeg et sug i maven. Jeg tror, at jeg gav alle et kram undtagen hende, fortæller Hans.
Annelie husker det lige så tydeligt.

– Pludselig kom Hans ind, og det slog mig, at det var da ham, der havde været min kæreste dengang. Så jeg rakte hånden frem for at hilse på ham, siger Annelie.

Det var en god fest med masser af latter, dans og snak om gamle dage, og et par dage efter ringede Hans til Annelie for at spørge efter et telefonnummer på en tidligere klassekammerat.

– Som om han ikke selv kunne slå det op på nettet, ler Annelie.

Parret fik også talt om, hvor godt genforeningsfesten var gået, men mere end det blev det ikke til.

Både Hans og Annelie havde været gift i mange år og havde børn.

Mavefornemmelsen

I tiden efter festen indså Hans, at han var nødt til at blive skilt. Det havde været undervejs i et stykke tid, men nu hvor han havde set Annelie igen, kredsede hans tanker også om hende.

Annelie havde det på samme måde, opdagede hun.

– Jeg begyndte at tænke over mit liv. Hans og jeg havde talt så meget, og jeg opdagede, at jeg havde savnet det, siger Annelie.

Hans endte med at sende en mail til Annelie, men da hun var på ferie, fik han ikke noget svar.
Annelie derimod var optaget af, at hun efter sin ferie besluttede at blive skilt.

– Jeg stolede på min mavefornemmelse og følte, at mit liv ikke ville kunne fortsætte på samme måde. Jeg vidste dog intet om, at Hans også havde valgt at blive skilt. Men nu sidder vi her, siger Annelie og kigger kærligt på Hans, der straks gengælder hendes smil.

Der skulle gå en måned, før Annelie, der arbejder som distriktssygeplejerske, opdagede mailen fra Hans og fik sendt ham et svar. Det blev begyndelsen på mange lange mailkorrespondancer.

– Det var, som om vi altid havde kendt hinanden uden afbrydelser. Vi kunne tale om alt, og vi skypede i flere timer sammen hver aften, forklarer Annelie.

Snak om fremtiden

Hans arrangerede et længere ferieophold i sin gamle hjemby under påskud af at ville besøge familien og tage på fisketure. Men det blev meget korte fisketure, for alle aftener tilbragte han sammen med Annelie i al hemmelighed.

De gik lange ture i naturen og talte om fremtiden. Hans længtes efter at komme tilbage til områdets ro og udendørslivet, men de aftalte, at de først skulle lære hinanden at kende og se tiden an. Hans havde fire børn, hvoraf den yngste var 14, og han ville vente med at flytte, til sønnen var fyldt 18.

– Men til sidst følte jeg ikke, at det var muligt at leve 240 km fra hinanden. Det var dog et dilemma at forlade børnene, men heldigvis er internettet og telefonen jo opfundet, siger Hans, der seks måneder efter genforeningsfesten sagde sit arbejde op og flyttede ind hos Annelie.

Læs også: Ægtepar lærte hinanden at kende på fødegangen: Kærlighed fra vugge til grav

En måned efter fik han nyt arbejde, og alt har fungeret fint – også med børnene.
I efteråret forventes det syvende barnebarn, og huset, som de nu bor i, faldt de for på en af deres mange gåture for nogle år siden.

Må nive sig i armen

Det er gået så hurtigt og så fint, at Annelie nogle gange må nive sig i armen.

– Det er som en drøm, man helst ikke vil vågne op fra, siger hun og drejer sin skinnende guldring på fingeren, der er beviset på deres kærlighed.

En dag, hvor deres vandretur var blevet aflyst på grund af dårligt vejr, faldt Hans på knæ og spurgte, om Annelie ville gifte sig med ham.
Forfjamsket spurgte hun, hvad han lavede, men svaret var hun dog ikke i tvivl om. Det blev et stort ja.
Lige så overrasket blev deres familier og venner, da de blev inviteret til fødselsdagsfest året efter, hvor begge fyldte 50 år. Festen begyndte nemlig med en quiz, og da gæsterne fik at vide, at det sidste spørgsmål var at finde inde i byens kirke, gik det op for dem, hvad det var for en fest, de var blevet inviteret til.

– Hans og jeg var allerede klar i bryllupstøj inde i kirken. Min far var ikke så glad for, at han ikke havde sit fineste tøj på, og min søster stortudede i kirken, griner Annelie.

Forstår uden ord

Denne sommer kan parret fejre, at de har været gift i tre år.

Tiden er gået hurtigt, og de nyder deres nye liv sammen.

– Det er næsten for godt til at være sandt. Men du bør lytte til dig selv og vigtigst af alt ikke tage hinanden for givet. Det bedste ved Hans er, at han er så omsorgsfuld og forstår, hvad jeg mener. Nogle gange behøver jeg næsten ikke sige noget, før han forstår det, fortæller Annelie.

– Det er næsten en smule uhyggeligt. Jeg køber ofte noget med hjem, som Annelie har set i en butik, og som hun ikke har nævnt noget til mig om, siger Hans, der føler, han har fundet hjem.

– Et eller andet sted i vores hjerter er der noget tilbage fra den tid i 5. klasse, fastslår Annelie ved køkkenbordet.

Hans nikker – de er slet ikke i tvivl:
Den første kærlighed blev også den sidste for dem.

Læs også: Uventet kærlighed: Kæledyrs-annonce bragte os sammen