Gift to gange på 14 dage
Overraskende mange venner var mødt op til Mette og Peters bryllup i Hellebæk Kirke fredag den 9. marts. Det var anden gang inden for bare 14 dage, at de skulle til det samme bryllup. På bænkene i kirken sad folk og fnisede højlydt. Ingen kunne nære sig for at komme med kvikke bemærkninger til brudgommen:
- Nåååå … Så må vi håbe, at det lykkes denne gang. Sådanne morsomheder fyldte den lille, hyggelige kirke, der ligger så smukt på toppen af en skrænt og med frit udsyn over Øresund. I kirkeporten stod den 33-årige kørelærer Peter Hansen og ventede på, at de sidste gæster skulle ankomme.
Og han var ikke spor nervøs. Alle nerverne havde han brændt af to uger tidligere, da han troede, at han og 37-årige Mette Heisel skulle giftes. Alt var klar, da sognepræst Anders Pedersen i sidste øjeblik ringede til bruden og aflyste brylluppet. Parret havde glemt at få prøvelsesattesten i orden inden vielsen.
Præsten aflyste
- Jeg stod i min bryllupskjole og var på vej ud i limousinen, som skulle køre mig til kirken, og jeg gik i panik. Vi kunne jo ikke bare aflyse og sende folk hjem. Flere var kommet langvejs fra. Maden og lokalerne var bestilt, fortæller Mette, som måtte få præsten til at ringe til Peter, så han kunne redde brylluppet.
Hun mødte derfor op i kirken foran alle de indbudte gæster uden at ane, om hun skulle vies eller ej. Bare to dage forinden havde parret haft et møde med deres præst, og han havde ikke nævnt noget om de manglende papirer. Prøvelsesattester sendes til kordegnen.
Men fordi Hellebæk Kirkes kordegn var syg i dagene op til brylluppet, havde ingen opdaget, at papirerne ikke var i orden. Peter fik overtalt præst Anders Pedersen til at finde på et alternativ til vielsen. Festen havde kostet dem 45.000 kroner. De var nødt til at lade som om, at de fik hinanden foran de 48 indbudte gæster.
- Selv om vi vidste, at vi ville sige ja til hinanden på et senere tidspunkt, var det lidt en tom fornemmelse at gå derfra, husker Mette. I stedet for den sædvanlige vielse modtog de i stedet præstens velsignelse. Bagefter undrede flere af gæsterne sig over den lidt usædvanlige ceremoni. Forklaringen fik de senere.
På trods af, at brylluppet kun lignede en vielse, havde Peter og Mette en dejlig fest i logen Dansk Broderorden i Helsingør alligevel. Og talerne kunne ikke undgå at blive underholdende. Flere gæster mente blandt andet, at de kunne tage deres gaver med hjem igen, når det nu ikke var et rigtigt bryllup.
Hvad der måske føltes som sort uheld, viste sig i stedet at være held i uheld. 14 dage efter stod Mette igen hvid brud. Papirerne var bragt i orden, og præsten havde indvilget i at vie dem rigtigt. Det regnede ikke som første gang, og der kunne næppe være en bedre stemning i kirken.
Parret havde egentlig ikke inviteret nogen, men alligevel dukkede der 25 familiemedlemmer og venner op til deres andet bryllup.
Præsten beklagede og talte om, at det var et tydeligt eksempel på, hvor svært kommunikation kan være. Hans pointe var, at det ligeledes gælder om at tage kommunikationen alvorligt i et ægteskab.
