Hanne har Downs: Jeg er menneske som alle andre

1. februar 2017 af Merete Glorvigen, Bearbejdelse: Helle Hartz

Foto: Geir Dokken og privat

”Når man falder uden for de rammer, som andre har lavet, bliver man anderledes. I mit tilfælde er det et lille gen, der gør mig anderledes end andre”. Det var, hvad Hanne som 15-årig skrev i en skolestil. For Hanne er født med Downs syndrom. Men selv om hun er det, føler hun sig ikke anderledes. Det tog hende dog mange år at acceptere det.

På grund af manglende viden om Downs og de fordomme, der hersker omkring det, er det svært at leve et normalt liv. Men Hanne kæmper for det, hver dag.

– Jeg tror, at vi med Downs syndrom kan klare næsten alt, bare vi giver os tid og ikke opgiver for hurtigt, siger Hanne.

Skabte historie

Siden hun skrev skolestilen for 20 år siden, har Hanne været aktiv idrætsudøver, fritidsleder for ungdomsklubben i over 10 år, alt sammen ved siden af hendes arbejde.

3-årig er født med Downs syndrom: Verdenskendt gymnast

Og i 2012 skabte hun historie, da hun blev valgt ind i menighedsrådet i kirken som det første folkevalgte menighedsrådsmedlem med Downs syndrom.

– Mine forældre mente, at det var vigtigt at give mig en chance for at vise, hvad jeg kunne klare. Ikke at give op, før man havde prøvet.

Mulighedernes syndrom

– Nogle gange tog det lidt tid, men det gik til sidst. Jeg lærte rigtig mange ting som andre børn på samme alder, fortæller Hanne, som kunne gå, da hun var 1 år, og begyndte at tale, før hun var 2. Og lærte at cykle, svømme og læse, før hun begyndte i skolen.

Hanne tror, at hendes stædighed og vilje har gjort det muligt at leve det liv, hun lever i dag.

– Jeg plejer at sige, at Downs er mulighedernes syndrom, fordi vi kan, hvad vi vil. Vil vi tage til månen, så kan vi det. Vil vi tage til udlandet og studere, så kan vi det. Det er vigtigt ikke give op, siger hun.

Afvist som model pga. Downs: Nu tager lille Asher internettet med storm

Tog tid at acceptere

I dag har hun accepteret, at det ekstra kromosom, der har resulteret i Downs syndrom er noget, hun aldrig slipper af med. Det er noget, man kan leve godt med. Man kan sagtens være anderledes – og have et normalt liv.

Men vejen til den erkendelse har været lang. I en lang periode af sit liv benægtede hun det. Og løj om sig selv. Hun lukkede sig inde på sit værelse, hørte kassettebånd og opdigtede personer, hun hellere ville være.

Forladt af mor: Alle vil hjælpe lille Leo med Downs

– Jeg levede mig ind i en fantasiverden, som jeg til slut ikke kunne komme ud af. Jeg mistede mig selv og kunne slet ikke finde ud af, hvem jeg var til sidst. Nu har jeg fundet ud af, at det er bedst bare at være sig selv. Selv bliver jeg gladere, for jeg bliver ikke så udmattet af det. Jeg tror også, at andre bedre kan lide mig sådan. Når jeg kan acceptere mig selv, accepterer andre mig måske også, som jeg er?