Her er verdens mest sexede mand

I kan godt glemme det, piger, for han er taget. Adam Levine, 34, som netop er blevet kåret som verdens mest sexede nulevende mand af det amerikanske ugeblad People Magazine, er nemlig forlovet med undertøjsmodellen Behati Prinsoloo.
LÆS OGSÅ: Charlotte fra Singleliv er forelsket
- Faktisk var jeg længe overbevist om, at ægteskab ikke var noget for mig. Men pludselig var jeg bare klar. Så simpelt er det, lyder det fra den sexede herre, som de fleste i Danmark nok bedst kender som forsangeren i popgruppen Maroon 5. Det er bl.a. dem med hittet "Move like Jagger".
Fik nyheden på tv
Men Adam har en del mere på sit cv. Bl.a. er han medvært på den amerikanske udgave af tv-programmet "The Voice", som vi også kender herhjemme. Og det var netop under ugens udsendelse af "The Voice" at nyheden, om at Adam var blevet kåret som verdens mest sexede mand, sprang.
LÆS OGSÅ: Mød Hammerslags nye vært
- Mange tak. Jeg føler mig også meget sexet, lød det lettere genert fra den nyudnævnte sexbombe, mens publikum klappede og hylede af fryd.
Troede det var en joke
Adam, som bor i Los Angeles, pryder nu forsiden af People Magazine. Bladet ramte USA's bladkiosker her til morgen. I et interview i bladet, siger han bl.a:
- Som musiker drømmer man om at vinde en Grammy. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle vinde en pris som denne. Jeg var helt forundret, og et øjeblik troede jeg, at de lavede sjov. Men det gjorde de ikke, så det er cool nok.
LÆS OGSÅ: Magnus Tagmus genforenet med far
En tradition
People Magazine har kåret "Verdens mest sexede nulevende mand" hvert år siden 1985. Sidste år gik prisen til skuespilleren Channing Tatum.