Det gode liv

Holger savnede mor og far

28. marts 2011 af Pernille Nyhuus
Holgers jakke var årsagen til, at han i går stak af fra sine forældre i Tranum Klitplantage i Nordjylland. Men netop fordi jakken var irriterende, blev den ganske givet også hans redning i nat.
Foto: Henning Bagger/Scanpix
Foto: Henning Bagger/Scanpix

Holgers jakke var årsagen til, at han i går stak af fra sine forældre i Tranum Klitplantage i Nordjylland. Men netop fordi jakken var irriterende, blev den ganske givet også hans redning i nat.

Den treårige krudtugle var i går formiddag så træt af sin store dunjakke, at han blev ved med at tage den af. Derfor valgte hans mor til sidst at give ham den omvendt på - og lyne den på ryggen, så han ikke kunne få den op selv. Det fortæller politiets hundeleder Henrik Jensen til P4 Nordjylland. Det blev Holger dog så sur over, at han stak af.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Han blev ikke fundet før klokken cirka 11 i formiddag. Stadig med jakken omvendt på. Den har således holdt ham - omend han var irriteret på den eller ej - varm hele natten.

- Han fortalte os, at han var gået ude hele natten, og at det var meget mørkt. Men han havde det godt og var ved godt mod. Og så savnede han sin far og mor, fortsætter Henrik Jensen til P4 Nordjylland.

Det var en rytter, der ved et tilfælde fandt Holger mellem nogle træer i klitplantagen i formiddag. Siden søndag eftermiddag ledte politiet med patruljer, hundepatruljer og helikoptere, pårørende og frivillige efter den treårige Holger, men altså først efter han havde været forsvundet i et døgn, blev han fundet.

Holger har det efter omstændighederne godt og er blevet genforenet med sine forældre.

Kilde: Ekstra Bladet

Læs også: Nicole mødte sit livs kærlighed

Sponsoreret indhold