Det gode liv

I Cindies butik giver høflighed rabat

4. oktober 2016 af Carsten Holst. Foto: Jørgen Ploug
Cindie Pier fra Ry i Østjylland blev træt af, at nogle af hendes kunder ikke taler pænt. Derfor giver hun nu rabat på en kop kaffe, hvis ordren afleveres høfligt.

”Tal pænt og få rabat”.

Sådan lyder budskabet i al sin enkelthed fra butikschef Cindie Pier, 46, fra Ry i Østjylland.

Majas liv blev ødelagt af forkert medicin: Jeg levede i en døs

Hun er blevet træt af sure mennesker, der afleverer deres ordrer kortfattet og uden et smil.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Belønner høflige kunder

Derfor besluttede hun at belønne kunder, der taler ordentligt.

Da en mand en morgen kom ind i hendes bagerforretning og flabet afgav sin bestilling ved blot at sige ”landbrød”, havde Cindie fået nok.

Camilla og Line startede børnehjem i Filippinerne: Vores hjerte banker for gadebørn

Hun smilede tilbage, bød kunden pænt velkommen og spurgte, hvad hun kunne hjælpe med. Kunden fik sit brød, og siden har intet været som før i hendes butik, Le Gateau, i Ry.

- Den dag besluttede jeg, at i min forretning skal det kunne betale sig at tale pænt. Almindelig høflighed koster intet. Til gengæld belønner jeg mine kunder for det, siger Cindie.

Initiativet er en succes

Et stort skilt udenfor Cindies forretning fortæller om den ”god-karma"-bølge, som den altid smilende butikschef har startet.

Man kan få 10 kr. rabat på en kop kaffe, hvis man afleverer sin ordre pænt og ordentligt:

Initiativet er blevet en succes. Og der er rigtig mange, der gerne vil tjene en skilling blot ved at tale pænt.

- Mit initiativ viser, at der skal så lidt til for at gøre hverdagen lidt sjovere og lidt mere farverig. Jeg oplever stadig, at folk kommer mutte ind og vil have en kop kaffe. Så koster den normalprisen på 30 kr., siger humørsprederen Cindie.

I det nye Ude og Hjemme, som er på gaden onsdag den 5. oktober 2016, kan du læse mere om Cindies initiativ til, at folk skal tale pænt og ordentligt til hinanden.

5 typer slanke-te, der virker!:

5 typer af slanke-te der virker

Sponsoreret indhold