Jeg fik en ekstra mor

2. december 2015 af Morten Nøhr Mortensen. Foto: Lars Horn og privat

Da Cecilie var en lille pige på 2 år, flyttede hun ind hos sin dagplejemor, Ruth Halkjær Jensen. Her har hun boet siden, for Celies mor eller far har ikke været i stand til at passe hende. Selv føler Cecilie, at hun har været heldig.

- Kan du ikke passe Cecilie i tre måneder. Hendes mor er blevet syg?

For Ruth Halkjær Jensen var spørgsmålet fra Aalborg Kommune ikke svært af besvare. Selvfølgelig kunne hun passe den lille charmetrold på 2 år. I forvejen var Cecilie dagplejebarn hos Ruth, og det ville være en fornøjelse at have den lille pige, indtil hendes mor blev rask igen.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Læs også: 13-årig gav mig sit nyfødte barn

Mor var syg

Men sådan skulle det ikke gå med Cecilies mor. Da de tre måneder var gået, var hun stadig syg.

Ruth og hendes mand, Jens Ole Jensen, var uden betænkning klar til at tage tre måneder mere med Cecilie tøffende rundt i huset. Og det blev såmænd til yderligere tre måneder. Herefter erkendte de sociale myndigheder – og Cecilies egen mor – at hun nok ikke blev rask. Heller ikke Cecilies far var i stand til at tage sig af hende.

– Ja, så var det jo afgjort. Cecilie skulle være hos os permanent. Det tænkte vi ikke meget over. Vi spurgte lige vores egen lille efternøler på 15 år, hvad han synes om det. Og det var fint, sagde han. Og sådan blev det. Jeg var 45 år, og Jens Ole var 50. Det kan godt lyde som lidt af en opgave i den alder. Men egentlig ikke. Som dagplejemor var jeg vant til små børn. Og vi havde jo knyttet os meget til hende allerede, fortæller Ruth.

Bor stadig hos Ruth

Her 11 år senere er Ude og Hjemme på besøg hos Ruth og Jens Ole i deres parcelhus i Aalborg. Cecilie er der også, for hun er stadig en del af familien. Og nu faktisk familiens eneste hjemmeboende barn. Ruth og Jens Oles tre egne børn er for længst flyttet hjemmefra, så i dag har Cecilie god plads ovenpå endda med sit helt eget badeværelse. På væggen hænger hendes foto sammen med Ruths og Jens Oles egne børn. Hun er tydeligvis en skattet del af familien. Cecilie er dog klar over, at der er en forskel, men der skulle gå nogle år, inden hun helt forstod, hvad det handlede om.

Læs også: Fortæl om min mor

– Jeg tror, jeg var 7 år, da det sådan for alvor gik op for mig, at Ruth og Jens Ole ikke var mine rigtige forældre. Men det har aldrig fyldt ret meget. Jeg har jo levet her som et helt almindeligt barn af familien. Jeg har følt mig elsket og har haft gode venner og en dejlig skole at gå i. Jeg har faktisk været heldig, lyder det fra den smilende nu 13-årige pige, der hedder Johansen til efternavn.

Ser sin mor og far

Da Cecilie blev omkring 11 år, havde hun dog en særlig samtale med kommunens socialrådgiver. Det foregik på hendes eget værelse. Som reglerne er, skulle en stor pige som Cecilie spørges, om hun fortsat ønskede at bo hos Ruth og Jens Ole. Svaret var givet på forhånd.

– Jeg ville blive hos Ruth og Jens Ole. Det er bedst for mig at bo her, siger Cecilie.

Men selv om Cecilie er vokset op som Ruths og Jens Oles eget barn, bliver det ikke glemt, at Cecilie har sin egen mor og far. Det har været Ruths fremmeste opgave gennem årene at sikre, at Cecilie har en god tilknytning til sine forældre.

– Folk har jo tit spurgt mig, hvorfor jeg ikke adopterer Cecilie. Men man kan jo ikke bare adoptere andre folks børn. Cecilie har jo en mor og far, som hun er glad for. De har bare ikke været i stand til at have hende. Men de ser hende og har god kontakt til hende. Det har vi altid prioriteret højt, og det er Cecilie rigtig glad for, fortæller Ruth.

Cecilies mor og far gik fra hinanden, da hun var helt lille. Hendes far var i stand til at tage sig af Cecilies storesøster. Til gengæld blev det for stor en mundfuld også at skulle have Cecilie, der dog er på besøg hos sin far og storesøster hver anden weekend. Også sin mor besøger hun jævnligt.

Læs også: 11-årig hjalp lillesøster til verden – og tog i skole

Stadig far og mors pige

Ruth respekterer til fulde forældrenes svære beslutning om at lade Cecilie vokse op hos dem.

– Jeg synes faktisk, at det er udtryk for kærlighed, at både Cecilies mor og far har været i stand til at give deres barn fra sig. De har erkendt, at det var det bedste for Cecilie. Jeg synes, det er flot gjort, og selvfølgelig er det naturligt, at de alligevel har en god tilknytning til Cecilie. Hun er jo deres datter, fortæller Ruth.

Cecilie skal konfirmeres til foråret. En stor fest på Hotel Søparken i Aalborg. Og selv om der er længe til endnu, er alle detaljer så godt som faldet på plads.

– Det har været vigtigt for Cecilie, at der kom styr på det. Det har fyldt en del i hendes hoved, forklarer Ruth.

En konfirmationsfest er da også noget af et puslespil med den særlige opvækst, Cecilie har haft. For hvor skal Cecilie sidde? Mellem Ruth og Jens Ole, som hun er vokset op hos? Eller mellem sin mor og far? Ruth har aldrig været i tvivl.

– Hun skal selvfølgelig sidde mellem sin mor og far. Vi rykker ud, så vi får den plads, bedsteforældrene har. Det synes jeg, er det mest rigtige, lyder det fra Ruth, der har været dagplejemor i over 30 år og indtil videre har haft over 60 børn i hjemmet.