Jeg fik en hånd af far

7-årige Mark stikker glad sin højre hånd frem for at sige goddag til sine gæster. Han er godt opdraget, men vi gæster fra Ude og Hjemme mangler måske lidt på den front. Vi tøver i hvert lige et sekund. For Mark har nærmest ikke nogen hånd. Kun fem bittesmå fingre, der ikke kan bruges til ret meget. Men håndtrykket fejler ikke noget alligevel.

– Kom indenfor, lyder det fra hans far og mor, Thomas Nørtoft Thomsen, 37, og Carina Madsen, 36.

Allerede her i entreen i det 270 kvadratmeter store A-hus i Ikast summer det fra computerrummet på den anden side af gangen. Det er her, Thomas har gjort noget ganske ekstraordinært i Danmark. Ja måske i hele verden. Han har bygget en avanceret robothånd til sin søn. Og det er netop her i computerrummet, at der er fuld gang i den 3D-printer, der har gjort det umulige muligt.

Lige nu er den vaskemaskine-store maskine i færd med et printe dele til endnu en nyudvikling af en robothånd til Mark. Selv om sønnen allerede nu har en robothånd, der kan gribe om en flaske eller en fiskestang, jagter hans far en endnu bedre løsning.

LÆS OGSÅ: Far til fire har ALS - Kæmper for sit liv

– Den skal ned i størrelse. Følsomheden justeres, og jeg skal have forfinet tommelfingerens pincetgreb mod pegefingeren, lyder det fra den jyske robot-troldmand, der ellers arbejder i en grafisk virksomhed og aldrig tidligere har produceret robotter eller proteser til handicappede.

Det er da heller ikke fascination af robotteknologi eller 3D-printning, der har resulteret i, at Mark hver dag kan tage en robothånd med i skole og bruge den, hvis han har behov. Det er derimod Thomas og Carinas magtesløshed over deres søns problemer. Som Mark selv siger om sit handicap:

– Der er mange ting, jeg ikke kan, så nogle gange bliver jeg rigtig ked af det, og så begynder jeg at græde. Oppe i DUF (SFO, red.) vil jeg også gerne være med til at spille bordtennis, men jeg skulle hele tiden være dommer. Der er også nogle, der driller mig med, at min hånd er grim, forklarer Mark.

Carina og Thomas har ikke mulighed for at give deres søn en rigtig hånd – eller stoppe al drilleri. Men de har siden hans fødsel troet på, at det offentlige sundhedsvæsen kunne hjælpe deres søn til at få en robothånd, så han i det mindste kunne gribe om ting – et cykelstyr, et snørebånd – eller alt det andet, som vi andre tager for givet, når vi bruger to hænder. Det håb svandt dog i april sidste år. Efter utallige besøg hos en håndkirurg ved Århus Kommunehospital blev der pludselig givet et klart afslag.

– Der er ikke noget, vi kan gøre, lød det.

Mor passede alt andet

Thomas var den, der var ramt hårdest.

– Det var svært. Vi havde bygget et håb op i årevis. Pludselig stod vi bare der med vores søn uden at kunne gøre mere. Der var jeg godt nok rimeligt langt nede. Jeg kunne ikke acceptere, at der ikke kunne gøres noget for Mark, siger Thomas.

Men det kunne der. Det krævede bare en helt særlig indsats, som Thomas med opbakning fra Carina selv måtte stå for. Et par dage senere så Thomas en Youtube-video med en amerikaner, der havde bygget en robothånd til sin søn.

– Jeg tror, jeg kan gøre det der, sagde han lettere ophidset til sin kone.

LÆS OGSÅ: 14-årige Nora: Jeg har så meget at leve for

Carina, der ikke er synderligt computerinteresseret, havde blot en enkelt kommentar.

– Tror du virkelig, at vi kan gå så langt, sagde hun.

Det kunne Thomas rent faktisk. Nogle dage senere kom fragtmanden med 3D-printeren, og den computerkyndige Thomas var kort efter i fuld gang med test af maskine og pc-programmer. Den første hånd blev en realitet nogle måneder senere. En kopi af en forholdsvis simpel manuel hånd – altså uden motor. Men erfaringerne herfra var nødvendige, før Thomas kunne gå videre til næste skridt.

Med hjælp af dele fra en Playstation3 og indmad fra blandt andet en plæneklipper fik han printet og samlet alle plastdele. Nogle var forbundet med guitar-strenge til den lille batteridrevne motor. Sensorerne, der skulle udløse fingergrebene, var særligt vanskelige.

– Men det er jo lykkedes. Mark har i dag fået en hånd, han kan bruge – og som nok også har overrasket en del professionelle på markedet. Den her hånd koster jo kun en brøkdel af, hvad en robothånd normalt koster. Og når Mark bliver større, kan jeg hurtigt og billigt printe nye dele til ham, fortæller Thomas, der har givet 7.000 kroner for printeren.

– Og så har han altså arbejdet 4-5 timer hver dag efter arbejde i et helt år. Jeg har så klaret hus, madlavningen og børn. Jeg synes, jeg har støttet helt vildt op om det her projekt, lyder det med et grin fra Carina.

Selv om Mark nu har fået lettere ved mange ting, håber Thomas og Carina, at de fremover også kan hjælpe andre børn med misdannelser.

– Det er vores drøm. At hjælpe andre børn, som vi har hjulpet Mark, lyder det fra Thomas.