Jes Dorph har fundet kærligheden igen

De seneste års nedtur med alkoholafvænning og skilsmisse er nu afløst af lykke. Tv-værten Jes Dorph-Petersen er forelsket.
Kærligheden blomstrer
Den heldige kvinde hedder Mai-Britt Haurholm og arbejder som freelance sminkør hos produktionsselskabet Metronome, og også på Det kongelige Teater og Operaen som maskør og parykmager, skriver ekstrabladet.dk. Samtidig er hun også psykoterapeut.
- Ja, det er rigtigt, at vi er kærester, siger den 56-årige tv-vært til Ekstra Bladet, men afviser at kommentere yderlig på sit privatliv.
LÆS OGSÅ: Jeg mødte min gerningsmand
Skilt for kort tid siden
For fem måneder siden meddelte han og konen Louise, at de var flyttet fra hinanden. Tre måneder efter skrev de begge på facebook, at de skulle skilles.
Jes Dorphs nye kæreste bor i Roskilde, mens han selv bor i Hellerup.
Tv-værten har en søn, Jens Emil, fra sit ægteskab med Lene Lindholm Mortensen, som han blev skilt fra i 2012. Mai-Britt har to voksne børn, hvoraf den ene er flyttet hjemmefra.
Åben om alkoholmisbrug
Jes Dorph var vært på TV2 Nyhederne fra 1991 til 2011 og fik tilnavnet Mr. News. Efterfølgende han blev ansat på Viasat, men i 2015 vendte han tilbage til TV2, denne gang som vært på Go’ Aften Danmark. Men allerede en uge efter valgte han at stoppe igen for at få styr på sit alkoholmisbrug.
I sin bog fra 2013 fortalte tv-værten åbent og ærlig om sine indre dæmoner med angst, depression og alkoholmisbrug.
