Jytte skulle holde jul alene: Blev juleven i fremmed familie

Juleven var mest til lille Ellen
Det var mest for lille Ellens skyld, at hendes mor Mariann fandt på at invitere en ekstra gæst juleaften for to år siden.
-Vi skulle kun holde jul med min far, men han boede hos os på det tidspunkt, fordi han var gået fra min mor, så jeg var bange for, at juleaften bare ville minde om en hel almindelig aften, hvis vi ikke var flere. Ellen var to år, og det var den første jul, hun forstod, hvad jul er, og der var pisket en stemning op i vuggestuen, forklarer 27-årige Mariann Thomsen fra Sakskøbing.
Googlede en juleven
Hun og manden Mathias satte sig derfor ved computeren og googlede ordet “julegæster”. På Røde Kors' hjemmeside fandt de en opfordring til at melde sig som julevært og d. 18. december forrige år fik de først anvist en ung mand.
- Ham kontaktede vi, men det viste sig, at han ikke anede, hvad det drejede sig om. Nogle andre havde lavet sjov med ham og meldt ham som julegæst. Jeg ringede derfor tilbage til Røde Kors, og i sidste øjeblik fik vi Jytte i stedet, fortæller 30-årige Mathias Frederik Skov Jensen.
Anede ikke Peter kom hjem til jul: Se hvor overrasket hans kone bliver
Han tror hverken på guddommelige kræfter eller på skæbnen. Alligevel er han sikker på, at det var meningen, Jytte skulle møde dem, og de skulle møde Jytte. Siden er Jytte kommet i deres hjem, som var hun børnenes bedstemor.
Skulle holde jul alene
Jytte skulle have været alene juleaften 2014, som hun havde været det flere gange, siden hendes anden mand døde i 2005.
Med sin første mand har hun to børn, som i dag er 49 og 51 år, men hun har ingen kontakt til hverken dem eller sine børnebørn.
8-årig mistede hele sin familie: Her er hvad hun ønsker sig til jul
- Jeg husker tydeligt den velkomst, jeg fik. Mathias havde tilbudt at hente mig, og det sagde jeg ja til, selv om jeg har min egen bil. Da jeg trådte ind ad døren, kom Ellen løbende og hægtede sig fast om mine ben. Hun ville ikke give slip igen. Jeg tænkte bare, at der duftede dejligt i huset, fortæller den nu 71-årige Jytte-Hanne Andersen.
Se de dejlige billeder af Jytte og familien i galleriet herunder:
Jytte blev juleven
Læs hele historien i denne uges Ude og Hjemme, som udkommer onsdag d. 23. november 2016.
Vil du gerne selv have en juleven? Eller kunne du tænke dig at være juleven? Så meld dig til juleven-ordningen hos Røde Kors her.