Kærlighed gjorde mig ædru
Henry var nede på knæ. Han havde tårer i øjnene, men det var ikke rørte tårer, og han var ikke kommet for at fri. Henry havde et ultimatum at stille Sonja, som dengang var 32 år. Han var ved at flytte sine ting fra deres fælles hjem igennem halvandet år. Men det var svært at gå fra den kvinde, han stadig elskede, og han havde derfor en sidste bøn.
Kærlighed reddede Sonja
– Kære Sonja, Synes du ikke, at det er på tide, at du stopper med at drikke? Hvis ikke du vil, er jeg nødt til at gå fra dig. Men jeg er også nødt til at melde dig til kommunen og tage dit barn fra dig, sagde han med al den kærlighed, han havde, og alt det håb, han rummede.
Og Sonja vidste, at han mente det.
Emma frygtede sin konfirmation: Mors druk ødelagde alt
Hendes fire børn var hendes et og alt. De tre boede hos deres fædre. Drengene var flyttet hjem til deres far, da Sonja gik fra sine pigers far få år før, og hun så dem kun hver anden weekend.
Risikerede at miste sin datter
Men Astrid Johanna, som dengang var 6 år, boede fast hos Sonja og Henry. Han var ikke pigens far, men Sonja vidste, at tog hun sig ikke sammen, ville Henry alligevel være en bedre forælder end hun selv formåede at være.
– Jeg har drukket on/off siden, jeg var ganske ung, men de sidste 10 år har jeg godt vidst, at jeg havde et problem. Jeg havde allerede været på afvænning fire gange. Hver gang fik jeg antabus. Men så snart jeg stoppede med antabus, begyndte jeg at drikke igen.
Drak for at komme væk fra hverdagen
-Jeg havde så meget om ørerne med fire børn og kedede mig, fordi jeg gik hjemme. Så jeg drak for at dulme det hele. Jeg drak kun øl. Det kunne være to øl, men det kunne også være en sixpack, og der skulle ikke så meget til, fordi jeg ikke er så stor. Øllene fik ligesom tankerne lidt væk fra alt det kaos, som jeg syntes, at jeg havde, fortæller 34-årige Sonja Richmond Bork fra Tønder, der arbejder som køkkenmedhjælper.
Gjorde alt for at holde facaden
Hun formåede at holde hjemmet rent og pænt, at smøre lækre madpakker til børnene og sørge for, at de altid var rene og pæne i tøjet. Men hun formåede ikke altid at holde sig ædru, til hun skulle hente dem i børnehaven, og hun formåede ikke at skjule sin alkoholånde. Det resulterede i en del anmeldelser fra børnehaven til kommunen.
Hver dag var en fest
– Jeg var kun 19 år, da jeg fik min første søn, og året efter kom søn nr. 2. Jeg gik fra deres far og fandt sammen med mine pigers far på Rømø. Når jeg havde afleveret børnene om morgenen, ordnede jeg hurtigt dagens pligter i hjemmet og belønnede mig selv med en øl eller to.
Marianne blev ædru: Flasken kom før børnene
– Som alkoholiker kan man altid finde en anledning til at snuppe en øl. Jeg vidste godt, at det ikke var normalt at drikke hver dag, og jeg vidste, at det var noget skidt, siger Sonja, der begyndte at drikke allerede som 13-årig.
Alle vennerne drak
Det gjorde alle, siger hun, på hendes alder i Tønder, hvor hun var tilflytter. Hun var 12 år, da hun sammen med sine forældre og to brødre flyttede fra Færøerne til Danmark, hvor hendes far skulle studere.
– Vi drak den billige papvin fra Aldi. Den kostede 13 kroner og smagte bare grimt. Så prikkede vi to huller i den og drak den med to sugerør, for så kunne vi dele den. Alle vi unge sad på busstationen og drak. Vores forældre troede, at vi gik i klub, som lå lige på den anden side af vejen, men det var ikke sejt. Smøger købte vi én ad gangen til 2 kroner i busstationens kiosk. Han havde et sennepsglas under disken med enkeltcigaretter til os, husker Sonja.
Hun og de andre unge betragtede aftenerne på busstationen som en fest, og selv om Sonja til tider drak sig fuld hver dag, lykkedes det hende at passe sin skole og lave sine lektier.
Øl var nemt og billigt
– Da jeg blev ældre, mødtes jeg stadig med vennerne bag busstationen stort set hver weekend. Så skulle vi lige have en øl. Hver weekend blev jeg æskestiv, og jeg husker, at jeg havde det sjovt.
– Mere vil have mere, og efterhånden var hver dag en fest. Jeg havde både jævnaldrende venner og dem, som var meget ældre og boede på kollegier. De drak også hver dag.
Louise gav sin mor et ultimatum: enten stopper du med at drikke, eller også ser du os aldrig mere
– Vi havde altid øl i huset, for vi boede 5 minutter fra grænsen, og vi kunne lige køre ned og købe tre kasser øl for 100 kroner. Jeg var som regel den sidste, der gik i seng, og jeg ryddede gerne op inden, for jeg hadede at vågne til resterne fra en fest, husker Sonja.
Velkendt livsstil
Hun har ikke drukket, mens hun har været gravid, men hun havde svært ved at holde sig fra cigaretterne, og da hun havde født, fortsatte hun den velkendte livsstil med alkohol stort set hver dag.
Det gjorde hendes venner jo også, og der gik lang tid, før Sonja blev klar over, at hun havde et problem
– Hver gang kommunen havde fået en underretning om mig fra børnehaven, måtte jeg jo tale med min socialrådgiver. Jeg gik altid med til at komme i behandling. Så længe jeg kunne dokumentere, at jeg var i behandling, kunne kommunen ikke tage mine børn. Uden dem havde jeg siddet i rendestenen i dag. De har helt sikkert været med til, at jeg forblev nogenlunde velfungerende, siger Sonja.
Hun var underlagt spontane kontroltjek hver anden uge for at tjekke, om hun havde drukket. Fire gange var hun i behandling, men det var først, da modgiften til alkoholen var kærlighed, at det lykkedes Sonja at forblive ædru uden antabus.
Nu tager hun og Henry én dag ad gangen.
Henry, der selv har kæmpet sig ud af et alkoholmisbrug, havde været ædru i fire år, da han mødte Sonja.
– Mine børns mor drak også. Hun døde af en lungebetændelse bare 40 år gammel, fordi hun var for beruset til at mærke, at hun var syg.
– Da jeg opdagede, at Sonja også drak, havde jeg ingen mistanke haft. Men jeg fandt øldåser gemt hist og her. Hun gemte dem i sit klædeskab, i vasketøjskurven, i skraldespanden og under håndvasken, fortæller 44-årige Henry Bork, der arbejder med at desinficere lastbiler i Padborg, inden de skal køre på danske veje.
Kærligheden spirede
Han hjalp længe Sonja med at skjule sit misbrug. Hvis hun ikke kunne komme op om morgenen, var det Henry, der afleverede Astrid Johanna i skole, og ham, der smurte madpakke.
De to mødtes i 2011, da Henry begyndte i et træværksted på samme kompetencecenter, hvor Sonja arbejdede i køkkenet. De hyggesnakkede i pauserne, og Henry blev vild med Sonja.
Men hun boede sammen med sine pigers far på Rømø, så han havde ikke en chance. Henry fik et job og stoppede på værkstedet, men da han ni måneder efter atter blev arbejdsløs og vendte tilbage, var Sonja i mellemtiden flyttet fra sine pigers far.
Nu boede hun alene med Astrid Johanna, og Henry fik lov at besøge hende.
Henry sejrede over øllerne
Fra at være venner udviklede deres forhold sig langsomt til at blive mere seriøst, og Henry fattede først sent mistanke om, at Sonja havde et misbrug. Det fik ham til at forlade Sonja to gange, og da han tredje gang ville flytte, lyttede hun endelig.
– Denne gang lykkedes det at forblive ædru, fordi jeg ved, at jeg har alt at miste. Henry har vist mig, at han sgu vil mig. At han kan klare mig selv på de dage, hvor jeg er skrupumulig. Når jeg har en dårlig dag, er jeg sur, vrissen og snerrende. Alle andre ville løbe deres vej, men Henry er overbærende. Han lader mig bare være, og han lader mig have sådanne dage. Der bliver færre og færre af dem, og nu har jeg fået så meget overskud, at jeg laver ting sammen med Astrid Johanna, og hun kan have venner med hjem fra skole. Det orkede jeg ikke før.
Sonja friede til Henry 24. februar sidste år, og parret blev viet på Tønder Rådhkatte leve lykkeligt og ædru til deres dages ende.
