Det gode liv

Kærlighed i bussen

26. september 2013 af Tekst: Louise Søgaard Foto: Morten Mejnecke
Efter Dorte mistede sin mand, havde hun svært ved at tackle sine drenge. Men så kom Jesper ind i billedet, og han viste sig at blive hele familiens redning.

Dorte Møldrup, 33, havde nok at se til, efter hun blev alene med sine tre drenge og samtidig skulle passe jobbet som bybuschauffør i Horsens. Men så mødte hun Jesper til en byfest i Horsens, og selvom ingen af dem havde planer om at få en ny kæreste, udvekslede de telefonnumre.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sønnerne havde det svært
Dengang Dorte og Jesper mødte hinanden, havde Dortes sønner det svært. Glen låste sig inde på sit værelse og længere bagud i skolen, mens Rene blev udfarende.
- Først da Jesper kom ind i billedet, gik det op for mig, at Rene savnede, at nogen tog over og ikke lod ham være herren i huset, forklarer Dorte. Efter første date, som fandt sted hjemme hos Dorte, tog Jesper artigt hjem inden midnat.

Passagererne klappede
- Næste dag købte jeg den største buket jeg kunne få hos blomsterhandleren, og så stillede jeg mig ved det busstoppested, hvor jeg vidste, at Dorte ville komme forbi. Jeg var jo forelsket, fortæller den i dag 36-årige Jesper Sørensen, der arbejder som kartonnagemedarbejder. Da Jesper steg på bussen, og gav hende buketten, klappede alle passagererne. Jesper skulle vise sig at være lige det, som hele familien havde brug for. I dag er Dorte gravid, og Jesper skal være far for første gang til december.
- Han er det bedste, som er sket i vore liv, siger de, og deres mor giver dem ret.

LÆS OGSÅ:

Kærester for tredje gang

17-årig supermor

Sponsoreret indhold