Kram på menuen i Tims restaurant
Tim vågner glad, når hans vækkeur ringer allerede klokken halv seks. Han går i bad, gør sig klar og går ud ad døren, så han når at være på arbejde klokken syv.
-Jeg glæder mig så meget til at komme på arbejde, at jeg danser på parkeringspladsen foran min restaurant. Det er en magisk dans. Vi serverer morgenmad, frokost og kram. Krammene er det bedste, siger den unge mand med Downs Syndrom Tim Harris fra Albuquerque i USA.
Alle får et kram eller to
Tim står i døren og byder sine kunder velkommen. Han spørger dem, om de har været på Tims Place før, og hvis svaret er nej, forklarer han, at han er stedets ejer. Senere får de et kram ligesom stedets stamkunder, der alle starter deres besøg med et kram fra Tim.
Læs også: Maria har Downs: Jeg er da heldig
-Tims Place er et særligt sted, fordi jeg ejer det og driver det, siger Tim.
Men han tager ikke æren uden at dele den rundhåndet med sine ansatte. Når Tim kigger ind i køkkenet, er han fuld af ros til sine kokke.
-I gør bare et rigtig godt job her omme. Jeg elsker jer. I er de bedste kokke nogensinde, siger Tim og det er tydeligt, at han mener det.
En drøm der gik i opfyldelse
Tim fik ideen til sin restaurant med kram på menuen, da han var barn, og bad sin far om at hjælpe med projektet.
-Da Tim var 14 år, fortalte han os, at han ville åbne sin egen restaurant. Vi måbede og gispede, men vi begyndte at tage ham seriøst, og se hvad det er blevet til, siger Tims far, Keith Harris.
Tims mor, Jeannie Harris, tilføjer, at hun ville ønske, at flere mennesker med Downs Syndrom ville følge Tims eksempel. Han er så vidt familien ved, den eneste person i USA med Downs Syndrom, som ejer sin egen restaurant.
Læs også: Mors geniale svar, da hendes lille søn med Downs blev kaldt grim
-Jeg er utrolig stolt af min bror. Alt hvad han allerede har opnået i sit liv er noget, som de fleste bare drømmer om, siger Dan Harris, der er ansat som daglig leder i restauranten.
Krammene er stedets specialitet
-Det bedste, jeg ved, er, når folk træder ind ad døren. Nogen gange kan en kunde være ked af det. Så giver jeg dem et kram og så får de det meget bedre. Mine kram er mest populære. Mad er jo bare mad, siger Tim og kalder sig selv en mean mean mean hugging machine (en ond ond ond krammemaskine)
-Jeg lod ikke mit handicap knuse mine drømme. Folk med handicap kan gøre alt, hvad de bestemmer sig for. Vi er en gave til verden, siger Tim eftertænksomt og meget klogt.
På væggen i Tims Place hænger ud over krammometeret med det femcifrede tal også en del medaljer. Dem har Tim vundet i de Paraolympiske Lege (Handicap OL). Dem er han glad for, men han er stadig mere glad for at kramme og gøre folk glade.
