Det gode liv

Laura Berdino mødte sin mand som 11-årig

28. november 2012 af Louise Søgaard, Foto: Jacob Ljørring
Laura kom ved et tilfælde til cirkusfamilien Berdino som feriebarn, da hun var 11 år. Der mødte hun sin kommende mand, men skænkede ham ikke et blik eller en tanke, før de blev genforenet mange år efter.
Laura og Jackie ved deres overdådige bryllup i 2009
Laura og Jackie ved deres overdådige bryllup i 2009

Lauras far kunne ikke bære at se sin 11-årige datters tårer, da den planlagte rideferie ikke blev til noget. Han lovede hende, at hun kunne få lov at være cirkusprinsesse i stedet for. Lidet anede han, at han dermed introducerede Laura for hendes skæbne.

SE HER: Vil du kende din skæbne? Så kan Ude og Hjemme hjælpe dig her...

Feriebarn i Cirkus

Det første år som feriebarn i Cirkus Arena hos familien Berdino blev til en tilbagevendende begivenhed. Hver sommer fik hun lov at komme med rundt i Danmark. Hun legede med de andre artisters børn og hjalp til, hvor hun kunne.

Det var hestene, som fangede Laura. Hun ænsede slet ikke familiens store søn Jackie Berdino, der både var meget ældre, men også boede i sin egen vogn med sin kone og deres to børn.

Cirkus blev for primitivt

Da Laura blev 18 år, mistede hun lysten til det årlige cirkus-eventyr. Det blev for primitivt. Hun ville være ejendomsmægler og glemte alt om Arena.

Som 20-årig købte hun og kæresten hus og alt tid gik på at bygge om. De nåede at være sammen i 7 år før Laura pludselig blev ramt af cirkusfeberen igen.

LÆS OGSÅ: Hver gang Hege skal føde, vinder familien i lotto

Forelsket i sin ferie-bror

- Jeg var med min far ude og besøge Arena en sommer. Det var skønt at være bag manegen igen. Bagefter mødte jeg Jackie, og det var som om, at jeg mødte ham for første gang, fortæller Laura

De to aftalte, at hun kunne tage med Arena til Bornholm i en uge den sommer og hjælpe til i kiosken, som hun havde gjort som ung. Laura var 26 og Jackie var 38. Han var i mellemtiden blevet skilt, og hans cirkusbørn Patrick og Anastacia var 15 og 10 år gamle.

Cirkus Arena er førsteprioritet

Laura og Jackie blev forelsket, men Laura fik af vide, at Cirkus altid ville være Jackies første prioritet.

- Dengang tænkte jeg, at det ikke var særlig fedt at komme efter et telt, og det skulle jeg da nok lave om på. Men det var mig, der blev klogere. Cirkus er jo ikke bare et telt. Det er vores livsgrundlag, fortæller 31 årige Laura Berdino.

Laura og Jackie Berdino blev mand og kone 12. september 2009 og har datteren Scarlett. Laura træner og passer 60 heste i alle størrelser, og som Arenas smukke cirkusprinsesse.

LÆS OGSÅ: Mere end 100 mennesker friede til Annelise fra Aalborg

Sponsoreret indhold