Det gode liv

Makeup-eksperten afslører sin hemmelighed: Jeg er handicappet

8. september 2015 Joan Andersen
Millioner har set hendes videoer på youtube, men ingen kendte den smukke piges hemmelighed. Før nu. I en ny video afslører hun, at hun ikke kan sætte sit eget hår og ikke selv kan tage tøj på. Hun er handicappet. Se hendes hjertegribende video her.

Hver gang engelske Jordan Bone uploader en video med sine meget populære makeup-tips er det en kæmpe sejr for hende. Ikke fordi det er særligt svært at filme, men den smukke pige faktisk ikke kan bevæge sine hænder.

Nu afslører hun for første gang svaret på det spørgsmål, hendes fans har stillet hende igen og igen. Hvad er der galt med dine hænder?

Afslører sit handicap

- Jeg kan ikke bevæge dem, åbne dem eller lukke dem, fortæller hun ærligt i videoen.

Den er blevet set 2,5 mio. gange på youtube.com på blot en uge.

Jordan var i en trafikulykke for 10 år siden og har siden været bundet til en kørestol.

- At være i stand til at vise jer, hvordan man lægger make up på, er en kæmpe sejr for mig, fortæller hun og åbner op for hele historien.

Før var Jordan deprimeret.

- Jeg mistede meget. Jeg ville ikke også miste min identitet. Det var ikke en del af min plan at være ’pige i kørestolen’, fortæller hun.

Læs også: Mødrene lå på samme barselsstue: Nu er børnene blevet gift

Kæmpede i årevis

- Mine arme var svage. Jeg vidste ikke, hvordan jeg kunne bruge mine, hvad der virkede som, ubrugelige hænder, siger hun.

Men Jordan vidste, at hun var god til at lægge makeup, så hun øvede sig og øvede sig. Hendes hænder var nødt til at blive brugbare igen.

- Tårerne flød. Frustrationerne gjorde mig skør. Jeg nægtede at forlade huset, fordi jeg tabte mascara på mit ansigt og mit tøj. Jeg tænkte; hvorfor mig, fortæller hun.

Hun fandt det lille hjørne af verden, hvor hun kunne få lov til at føle sig ’normal’. Der hvor hun ikke skilte sig ud ved at være handicappet, men derimod strålede, fordi hun var virkelig god til det.

Jordan kan lægge makeup, som vi andre kun drømmer om. Og hun deler åbenhjertelig ud af sine tips på sin video-blog.

Læs også: Kræftsygdom gjorde Martine stærk

- Vi vokser, med de udfordringer vi står overfor, siger hun.

Se hele videoen her, hvor hun også viser de klip, hun normalt redigerer fra. Blandt andet hvordan hun bruger sin mund til at håndtere makeup-børsterne.

Hendes morale er, at uanset hvor mørkt et sted, du befinder dig, er der altid et lys.

Sponsoreret indhold