Malthe vandt hele livet
Det er med jubel og glædestårer, at Anja tilbage i 2008 ser de to streger på graviditetstesten. Drømmen om den lille familie er ved at blive en realitet, og da hun ni måneder senere får den lille dreng i armene, er lykken gjort. Men allerede kort tid efter fødslen, fornemmer Anja, at der er noget galt. Den lille dreng skriger voldsomt, og hans hudfarve forvandler sig fra lyserød til blå.
- Jeg syntes, det så mærkeligt ud, men jeg fik af vide, at det var normalt. Det var først, da der kom en anden sygeplejeske, at hun for en sikkerheds skyld tog ham med ned på børneafdelingen for at undersøge ham, fortæller Anja.
Pludselig gik det stærkt
Kort tid efter er den samme sygeplejerske tilbage hos Anja, men hendes arme er tomme, og i hendes ansigt er der et bekymret udtryk.
- Hun fortalte mig, at han var stoppet med at trække vejret, og da hun sagde, at jeg skulle ringe efter min kæreste, vidste jeg, at det var alvorligt, fortæller 36-årige Anja Danielsen fra Odense.
Kort tid efter er dommen klar. Den nyfødte Malthe er født uden højre hjertekammer, og lægen fortæller de chokerede forældre, at hvis de er heldige at få deres søn med hjem, vil han højst sandsynlig blive handicappet. Chokket over deres søns uvisse fremtid når ikke at synke ind, før de sidder i bilen på vej mod Skejby Sygehus.
Malthe skal opereres hurtigst muligt, og det bliver kun et kort glimt af den lille dreng, før han bliver kørt ind på operationsstuen.
- Jeg havde sagt til dem, at hvis operationen gik dårligt, skulle de ringe på Mortens telefon. Var det godt, måtte de gerne ringe på min, så da de lukkede døren til operationsstuen, bad jeg bare til, at det var mit display, der ville lyse op, fortæller Anja.
På patienthotellet på Skejby Sygehus, går de nervøse forældre hvileløst rundt, men de knuger deres telefonen i lommen. Tårerne triller skiftevis ned ad kinderne på Morten og Anja, og da den velkendte ringetone fylder venteværelset, hopper deres hjerter en ekstra gang. Det er Mortens telefon, der ringer.
- Jeg følte, at det hele gik i stå, og jeg turde ikke kigge på Morten, da han tog den. Det var simpelthen et mareridt. Men lægen har ringet til den forkerte telefon, og da Anja ser, hvordan Mortens ansigtsudtryk begynder at slappe af, puster hun ud. Malthes operation er gået godt.
Efter 10 dage kan Morten og Anja endelig tage deres lille dreng med hjem. Men glæden over, at to er blevet til tre, udebliver. Malthe skal have en masse medicin, og han skriger konstant. Langsomt begynder Morten at trække sig væk.
- Jeg havde mistet min mor og mormor med kort mellemrum, så den familie jeg havde, var den jeg selv havde skabt. Pludselig var den også usikker, så jeg havde nok svært ved at knytte mig til ham, måske fordi jeg var bange for, at jeg også skulle miste ham, fortæller 39-årige Morten.
Hver vågen time er Anja i gang, mens Morten får sværere og sværere ved at være i nærheden af sin søn, og Anja står ofte alene med det hårde arbejde. Usikkerheden om hvorvidt hun gør det rigtige, ligger som en tung dyne over den nybagte mor, og da datoen for operation nummer to nærmere sig, er hun afkræftet.
- Jeg følte, at jeg var blevet forvandlet til en tom skal. Men jeg vidste også godt, at jeg ikke bare kunne smutte fra det hele, forklarer Anja, der arbejder som pædagog.
Læs også: Risikerede livet for at blive mor
Store fremskridt
Operationen går heldigvis efter planen, og kort tid efter begynder den lille dreng at gøre fremskridt. Som tiden går, kan de se, at lægens frygt for, at Malthe vil blive handicappet, ikke går i opfyldelse.
- Lige pludselig gik det hurtigt med Malthe. Han kunne hurtigt sidde op, og efter at han begyndte til en kiropraktor, fik han styr på at kravle. Og ja, i dag så fungerer han jo lige som alle andre børn, fortæller Anja smilende, mens hun kærligt vender hovedet mod den nu fireårige gut, der sidder med Ipad'en i sofaen.
Og drengen har ikke bare vundet livet, han har også vundet sin fars kærlighed. Morten tør godt knytte sig til sin søn, og siden er lillesøster My kommet til. Anja og Morten har fundet ud af, at det ikke har været nok at være der for Malthe, de skal også være der for hinanden.
- Noget af det bedste vi kunne gøre for Malthe, var at holde sammen og kæmpe for vores forhold, og det har vi gjort. Vi har lært, at kærligheden er en skrøbelig ting, og vi skal arbejde hver dag på at holde den levende. Malthe kører fingeren over mors tatovering. Her er der tre, små hjerter, hvor to allerede er farvet røde. Et for hver af Malthes operationer, nu mangler der kun én operation.
