Maria ammede et hittebarn

- Jeg kan stadig se hende for mig. Store læber, markerede øjenbryn og de flotteste øjne. Jeg vil gerne se hende igen. De siger, at hun har det godt, men jeg vil gerne se det med mine egne øjne. Maria Sacha Kristensen kigger stille ud i luften i hjemmet i Horsens, mens hendes treårige søn, Lukas, kravler glad rundt og leger i sofaen.
Den 25-årige SOSU-hjælper er ved at komme sig oven på den mest dramatiske uge i sit liv. Forrige lørdag blev Maria med ét verdensberømt, da historien om, hvordan hun to dage forinden, på vej hjem fra en ferie i Tyrkiet, mirakuløst reddede et forladt spædbarns liv ved at amme det, gik verden rundt.
Lå i vejkanten
Den 28. juni, da hun, Kent og Lukas var på vej til lufthavnen i en taxa efter tre uger med sol, sommer og afslapning i Tyrkiet. Et særligt bånd Lå i vejkanten
- Vi spottede en slags lift, hvor noget lyserødt stak op, fortæller Maria.
- Tror I, det er en baby, spurgte chaufføren. De vendte bilen og kiggede efter. Og der lå hun, den smukkeste lille pige. Hun var helt livløs og bleg. Pakket godt ind lyserødt tøj lå hun i en lift i vejkanten på den øde bjergvej.
Læs også: I lære hos mor
- Hun lå lige i middagssolen i over 40 graders varme. Jeg skyndte mig at få hende ind i taxaen og tog noget af tøjet af hende. Jeg kunne ikke lade være med at græde, siger Maria. Trods de mange følelser, der væltede op i hende, samlede hun sig. Hun pøsede iskoldt vand på pigens hoved, men hun reagerede ikke. Da kunne Maria mærke, at det spændte i brysterne. Mælken var løbet til.
- Jeg lagde hende til brystet. Hun ville ikke tage fat, for hun havde ingen kræfter. Men hun var dehydreret, så hun skulle bare have noget, forklarer Maria. Hun gav pigen små dråber mælk på læberne og i munden, og langsomt kom der liv i den lille krop.
HITTEBARNETS MOR FUNDET
Tyrkisk politi har fundet moderen til hittebarnet Ceren, der blev efterladt i vejkanten i bjergene og fundet i den bagende middagssol af en dansk familie. Kun fordi Maria Sacha Kristensen fra Horsens var højgravid, kunne hun amme den lille pige og dermed redde hendes liv.
- Hvor er det heldigt, at de har fundet hende. Hun skal ikke have lov til at slippe. Jeg kommer aldrig til at forstå, at hun kunne finde på at efterlade sit barn på den måde, siger 25-årige Maria.
Den unge kvinde går på universitetet og var blevet gravid udenfor ægteskab med en kæreste, som familien intet kendte til. - Hun virker bare så kold. Hun vil stadig ikke have sin lille pige, selv nu hvor hendes familie kender til det hele, fortæller Maria.
Moderen er blevet løsladt. Nu venter der en retsag, fordi hun efterlod barnet til den visse død.
- Jeg ved ikke, om hun fortjener at komme i fængsel. Måske er det værre for hende at skulle leve med den dårlige samvittighed. Hvis vi ikke havde fundet pigen, var hun død i løbet af en blot en halv time, siger Maria.
Ammede hende til live
- Endelig tog hun fat. Da der ikke var mere mælk i det ene bryst, lagde jeg hende til det andet, siger hun. Da den lille pige havde fået mælk nok, løftede Maria hende op.
- Hun åbnede øjnene. Hun havde bare de smukkeste øjne, fortæller Maria.
- Min første tanke var, om jeg ikke bare kunne tage hende med hjem, husker hun. Det kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre. I stedet afleverede de den lille pige hos politiet, som kørte hende til hospitalet i den tyrkiske by Selcuk.
Læs også: Måtte afbryde graviditeten
Føler sig forpligtet
Her konstaterede lægerne, at hun havde det godt trods sin frygtelige start på livet. De mente, at hun måtte have ligget i vejkanten siden aftenen før. Dagen efter kom hun på børnehjem i Izmir. Via de tyrkiske aviser vil hun og Kent lade den nye familie forstå, at de gerne vil hjælpe og fortsat spille en rolle i Cerens liv.
- Jeg føler mig forpligtet, fordi jeg måske var den første, der sad med hende. Mine tanker er stadig dernede. Ceren skal vide, at mine arme altid er åbne for hende og hendes nye familie, siger Maria.
2 måneder efter:
Nu ammer Maria sit eget barn. Mandag den 10. september fødte hun nemlig en velskabt dreng på 4.088 gram og 53 centimeter.

Maria med sin lille søn.
- Han ligner sin storebror. Jeg tænkte meget på den lille pige i Tyrkiet inden fødslen, men her efter fødslen har jeg fået det hele lidt på afstand, siger Maria. Hun og manden Kent har endnu ikke bestemt sig for et navn til den lille ny.
- Indtil videre hedder han bare lillebror. Vi regner med at holde barnedåb i januar, fortæller hun.
Læs også: 22 år og enke