Marianne: Derfor valgte jeg et donorbarn
-Det blev til mange byture. Mange log ins og log ud på diverse datingsider, mange blind dates arrangeret af velmenende venner. Drømmemanden dukkede ikke op nogen steder, skriver Marianne Blindheim Eriksen, 41, fra Oslo på hjemmesiden foreldre.no.
-Efterhånden indså jeg, at det slet ikke var drømmemanden, ham jeg skulle leve med resten af livet, jeg ledte efter. Jeg ledte efter en far til mine børn.
Marianne havde altid troet, at hun skulle finde en mand og leve livet med villa, vovhund og Volvo. Men da et længerevarende forhold gik i stykker, fortonede den idé sig i det fjerne.
-Nu stod jeg så her. Helt alene, men med et stærkt ønske om børn. Tiden gik og det berømte ur tikkede i foruroligende fart. Jeg var 38 år, skriver Marianne på foreldre.no.
Hun følte, at trangen til at have en familie bare blev stærkere. Hun var led og ked af at være alene, at det altid kun drejede sig om hende selv.
LÆS OGSÅ: Amanda Sisse efter barsk nedtur: Jeg vil starte et nyt liv
-Jeg havde så megen omsorg og kærlighed at give. Jeg ville have en at holde af. Jeg elsker børn, og storhygger mig sammen med både store og små. Jo flere, jo bedre, skriver hun.
-Efter jeg mistede begge mine forældre og mine bedsteforældre på begge sider, blev behovet for at få den familie, jeg ønskede, endnu stærkere. Det holdt ikke bare at sidde og vente på drømmemanden. Jeg måtte gøre noget utraditionelt, skriver hun.
En måned senere var jeg gravid
Marianne forklarer, at hun da selvfølgelig kunne være taget i byen og havde fundet en fyr. Men hvad skulle hun sige senere til sit barn, havd med arvelige sygdomme og hvad nu hvis faren dukkede op en dag og ønskede at indtage sin plads som far, tænkte Marianne.
I stedet voksede tanken om at få et donorbarn sig stærkere og stærkere hos Marianne, og det endte med, at et donorbarn føltes som den helt rigtige løsning.
-For mig var valget simpelt. En grundig tjekket donor. En der ønskede at hjælpe en, der var i præcis min situation, skriver Marianne.
Hun læste alt, hun kunne komme i nærheden af om at få et donorbarn, og i foråret 2012 sendte Marianne sine papirer til Stork Klinik i København. For på grund af den mere liberale lovgivning om donorbørn i Danmark, var det en nemmere løsning, at få insemineringen foretaget i København.
LÆS OGSÅ: Et donorbarn var den bedste beslutning i mit liv
-Tre måneder senere var jeg på den første tur til København. En måned senere på mit andet og sidste besøg. Jeg var gravid.
-Da jeg gik ud af klinikken efter det første besøg, blev jeg fyldt af en berusende lykkefølelse. Det gav mig al den tryghed, jeg havde brug for, for at sikre mig, at valgte var rigtigt. Troen på succes, da jeg gik ud efter mit andet besøg, var overvældende, skriver Marianne.
-Og da graviditetstesten, viste to lyserøde streger, dukkede en ny, anderledes og ekstatisk følelse af glæde op. Det var starten på mit ny liv.
Jeg tror på storken
I dag er Marianne Blindheim Eriksen 41 år. Og hun er mor til Marius på 2 år.
-Storken gave mig verdens smukkeste dreng. I dag er han to år gammel, fuld af energi, smil, latter, vilje og en masse ballade. Det er herligt.
-Det er også utrolig hårdt nogle gange. Ensomt kan det også være. Jeg er alene hver aften, når han skal sove, alene om alle beslutninger. Der er kun mig til at tage ham op om natten, når han græder, kun mig der skal stå op, når han over i købet vågner tidligt om morgenen.
LÆS OGSÅ: Lille Natasja reder familien
Men det er det værd. Selvom det nu og da kan virke helt uvirkeligt, er det det værd. Hver gang. Hver dag, skriver Marianne på foreldre.no.
-Det var mit nøje gennemtænkte valg. At få et barn var et meget stærkt ønske. Derfor tror jeg på storken.
