Maya har Downs: Hun er et ønskebarn

– Maya har forandret os som familie, fastslår 46-årige Eli Andresen, der er mor til Maya med Downs syndrom.

Hun og Bjørn Cato Olsen, 45, bor i Asker lidt uden for Oslo sammen med familiens fire børn. 5-årige Maya er den yngste i søskendeflokken, og hun var langt fra planlagt. Alligevel var forældrene sikre på, at de ville beholde barnet, som voksede i Elis mave.

– Vi havde været heldige og havde fået tre raske børn, så vi tog nok for givet, at nummer fire også ville være det, fortæller Eli.

Da Eli blev gravid med Maya, var hun netop fyldt 40 år. Og i den alder er risikoen for komplikationer øget.

– Det bekymrede mig ikke. Vi følte, vi havde tilstrækkelig med tid og kræfter, hvis vi skulle få et barn med specielle behov, fortæller Eli.

Det er bare Downs

Blodprøver og ultralyd viste, at Elis barn var i høj-risiko-zonen. Fostret havde nemlig det ekstra kromosom, som ofte er kendetegnet ved Downs syndrom.

– Det skræmte os ikke. Vi tog ikke testen for at få mulighed for at afbryde graviditeten, men for at kunne forberede os på, hvem der kom til verden, siger Eli.

Faktisk var både hun og Bjørn på mange måder lykkelige over svaret, som de fik – velvidende om at det kunne have skræmt andre forældrepar.

– Vi var faktisk lettede over at det bare var Downs, siger Bjørn.

Eli arbejder som sygeplejerske på nedsat tid og ved siden af også som sygeplejerske på Rigshospitalets børnekirurgiske afdeling.

– Jeg møder ofte børn med specielle behov gennem mit job. Det behøver ikke være verdens undergang, og det medvirkede nok til, at vi valgte at beholde Maya.

Mere lykkelig

Mor Eli lægger ikke skjul på, at et barn med Downs syndrom kræver mere arbejde og opmærksomhed. Men selv om barnet er anderledes og kræver mere, er det for Eli og Bjørn det hele værd.

– Vi elsker selvfølgelig vores fire børn lige højt, men det unikke ved Maya er, at hun giver 10 gange mere kærlighed tilbage, end vi giver hende. Hendes smil fortæller os, at vi traf det rigtige valg, siger Bjørn.

– Jeg kan sidde og være udkørt, men når Maya kommer smilende og kærligt siger, at hun elsker mig, så kommer kræfterne igen med det samme, siger Eli.

– Jeg tror, børn med Downs syndrom er mere lykkelige end os andre. De har et afslappet forhold til materielle ting og lever livet på deres egne præmisser. Derfor tror jeg, mange af os har lidt at lære af mennesker med Downs.

Eli og Bjørn understreger, at de aldrig ville have valgt Maya fra, for hun har kun forandret familien til det bedre. Efter hun kom til verden, er familien blevet mere sammentømret, mere åbne og reflekterede.

– Hun minder os på det vigtigste i livet, nemlig at være sig selv og være tilfreds med det, vi har, siger Eli.

Stolt af Maya

Maya går i en almindelig børnehave, hvor personalet har kendskab til at arbejde med børn med specielle behov. Hendes sprog er lidt reduceret, men trods det har hun overhovedet ingen vanskeligheder med at udtrykke, hvad hun tænker og føler.

– Det er rørende at se, hvor godt Maya bliver taget vare på at både medarbejdere og andre børn i børnehaven. Hun inkluderes i det meste af det, der sker, og ofte har hun legekammerater med hjem fra børnehaven, fortæller Eli.

– Det gode ved børn er, at de ikke hænger sig i, at Maya er lidt anderledes end dem.

Familiens tre andre børn, 17-årige Elen, 15-årige Isak og 10-årige Daniel, er stolte af deres lillesøster. Og takket været Maya oplever Eli og Bjørn, at de ældste børn har fået mere empati for andre mennesker.

– De er superglade for Maya, selv om de i perioder godt kan synes, at hun tager lidt meget af vores opmærksomhed. Det er noget, jeg tror, flere i vores situation erfarer, siger Bjørn.

Læs også: Anne-Mettes datter har Downs: Vi valgte Caroline til

Mulighedernes syndrom

Maya er en aktiv pige, der i fritiden går til både gymnastik og svømning. Begge sportsgrene er gode for udviklingen af hendes motorik.

– Hun både ser og hører godt, men balancen har hun godt af at træne lidt, siger forældrene.

Selv om Maya har bragt en kæmpemæssig lykke ind i familiens liv, og Eli aldrig kunne have drømt om at abortere, så dømmer hun ikke dem, der vælger det, hvis de på forhånd ved, at barnet fødes med særlige udfordringer.

– Men jeg synes, det er trist, hvis man vælger at abortere kun på grund af Downs syndrom, for så mister vi en mangfoldighed, som vi har brug for i vores samfund, siger Eli.

– Downs er mulighedernes syndrom. Vi glæder os over at kunne give Maya al den hjælp og kærlighed, hun kan få.