Mélanie med Downs fik debut som vejrvært
21-årige Mélanie Ségard stillede for nyligt en udfordring til de franske medier:
Hvis hun kunne få 100.000 likes på facebook-siden 'Mélanie peut le faire’ (Mélanie kan klare det, red.), skulle de tilbyde hende et job som vejrvært. Noget, der altid har været Mélanies store drøm.
Mélanie nåede 100.000 likes: Nu skal hun være tv-vært
Mélanie ønskede nemlig at bevise, at personer med Downs Syndrom – hvilket hun også selv har – sagtens kan klare masser af ting, heriblandt at præsentere vejret på tv.
Over 200.000 støttede Mélanie
Og Mélanie fik ikke blot 100.000 likes. Lynhurtigt havde over 200.000 brugere liket hendes facebook-side, og det resulterede i flere tilbud fra de franske tv-stationer.
Madeline har Downs: Nu lancerer hun sin egen tøjkollektion
France 2 var blandt de tv-stationer, som hev fat i Mélanie efter den dundrende facebook-succes, og i tirsdags fik hun så sin debut som vejrvært på kanalen.
Som man kan se i videoen ovenover, klarede Mélanie også denne udfordring så let som ingenting!
Læs også:
Afvist som model pga. Downs: Nu tager lille Asher internettet med storm
Læge rådede mor til at afbryde graviditet pga. Downs: Se hendes rørende svar
