Mette fik sin soldat hjem i live

Magnus er død! Det var den første tanke, der røg igennem Mettes hoved, da hun en dag i december i 2008 får en besked om, at tre danske soldater er blevet dræbt af en vejsidebombe i Afghanistan. Da Mette taster nummeret til Magnus, er telefonen slukket. Det er den ellers aldrig.

Tårerne begynder langsomt at trille ned ad kinderne, og minutter bliver til timer, men der er stadig intet livstegn. Efter to timer er Mette overbevist om, at hun aldrig kommer til at se den mand igen, som hun er overbevist om, er manden i hendes liv.

Magnus Wulff-Høyer Kristiansen og Mette Wulff- Høyer Heinrichsen mødte hinanden, da Magnus var dørmand til Mettes fætters fødselsdag, der blev holdt i Gilleleje Hallen.

Mette kunne ikke glemme de rare, smilende øjne, og hun brugte mere tid udenfor end inde til selve festen. De udvekslede telefonnumre, men bare tre dage senere skulle Magnus til Afghanistan.

Men selv om afstanden mellem dem var stor, blomstrede kærligheden. Utallige e-mails, sms'er og beskeder over facebook udviklede forholdet, og til trods for at de ikke engang havde nået at kysse hinanden, blev Mette mere og mere overbevist om, at hun og Magnus var skabt for hinanden.

Forholdet var kun få uger gammelt, da frygten for Magnus' liv blev en realitet.

Han lever
- Da jeg hører nyheden om, at der er tre soldater, der er blevet dræbt, går jeg fuldstændig i stå. Det var egentlig utroligt, at jeg kunne have så varme følelser for en person, jeg kun havde set en enkelt gang. Men i de uger, han havde været væk, fortalte vi alt det positive og negative om vores liv - vi havde simpelthen lagt det hele ud, så vi kunne starte et liv sammen, når han kom hjem. Jeg havde jo ventet med længsel på, at han kom hjem, og tanken om, at han kom hjem i en kiste, var ubærlig, fortæller Mette.

Efter tre timer ringede Mettes telefon. Og det var Magnus' stemme, der var i den anden ende. Han fortalte, at han skulle have været med i den første konvoj, der blev ramt, men at han i sidste øjeblik blev flyttet til den bagerste, hvilket reddede hans liv.

- Jeg tudede bare, da jeg hørte hans stemme. Jeg kan slet ikke huske, hvad jeg eller han sagde. En uge efter ulykken kom Magnus hjem for at begrave tre af sine døde kammerater. I Kastrup Lufthavn stod Mette og ventede på den mand, hun kun havde set den aften, de mødte hinanden.

- Jeg var sindssygt nervøs, da jeg stod i velkomsthallen. Var han nu, som jeg huskede ham, tænkte jeg. Men da jeg så ham iført ørkenuniform, solbrun og med lyst hår, blev jeg bare så glad. Jeg løb ham bare i møde, og endelig fik vi vores første kys. Der var en sværm af sommerfugle i maven, fortæller Mette.

De tilbragte 10 dage sammen, hvor de endelig havde mulighed for at lære hinanden rigtig at kende. De mødte hinandens familier, men brugte det meste af tiden på at få snakket, krammet og bekræfte hinanden i, at det skulle være de to.

- Jeg svævede simpelthen på en lyserød sky. Han var så betænksom, og han forstod mig, som ingen andre nogensinde havde gjort før. Det føltes bare helt rigtig, siger Mette.

Kærligheden vandt
Magnus skulle tilbage og aftjene den sidste halvanden måned, og da han igen vendte hjem på dansk jord, var hverken Mette eller han i tvivl om, at de er skabt for hinanden.

De flyttede sammen første dag, og i dag er de forældre til Maya på 20 måneder. Magnus er i voksenlære som anlægsstruktør, og Mette er lige blevet færdig med sin uddannelse som materialist.

- Vi har været igennem en masse sammen, og vi har ikke opgivet. Vi har selvfølgelig vores ture med skænderier og manglende overskud, hvor kærligheden er sat på prøve. Men vi er rigtig gode til at supplere hinanden. Når jeg er nede, så hiver Magnus mig op, og derfor er jeg overbevist om, at vi kan klare alt sammen.