Mor til fem fandt kærligheden

ærligheden er svær i de sammenbragte familier

Udenlandske undersøgelse viser, at ca. 75 procent af sammenbragte familier falder fra hinanden, og tallene afspejler sig i Dansk Statistik, hvor antallet af sammenbragte familier er vokset stødt siden 1980'erne. De nyeste danske undersøgelser peger endvidere på, at børnene tager deres forældres skilsmisser videre med i livet, og at de selv bliver skilt i højere grad end andre.

Kernefamilien fylder alligevel meget i vores kultur. I vores selvforståelse er behovet for reproduktion heller ikke uvæsentligt i den sammenhæng forklarer sociolog og fremtidsforsker, Birthe Linddal.

- Langt de fleste, ca. 95 procent, drømmer om en kernefamilie, og de drømme tages med, når man bliver skilt. Kernefamilien er på mange måder indlejret i vores kultur og traditioner, hvilket fx er tydeligt, hvis man ser på fx idealer, lovgivning og litteratur. Vi er altså omgivet af idéen om kernefamilien. Samtidig er kernefamilien også vældig praktisk i forhold til reproduktion og yngelpleje, siger hun.

Hun er ikke alene om den forklaring. Flere psykologer og terapeuter mener, at det er de selvsamme forestillinger og drømme om den ”rigtige familie”, der gør livet svært for de nye sammenbragte familier.

- Sammenbragte familier i Danmark vil gerne lege far, mor og børn, for drømmen om kernefamilien bliver ikke mindre af, at lykken afprøves for anden eller tredje gang - men idéen om den "rigtige familie" er også med til at knuse de nye sammenbragte familier, forklarer Susanne Bundgaard til magasinet Q. Susanne er uddannet socialrådgiver og arbejder med de sammenbragte familier som psykoterapeut.

- Parrene, der kommer til os, drømmer om at være en rigtig familie, og det kan faktisk være rigtig svært. Det går helt skævt, når den biologiske forælder rotter sig sammen med barnet eller børnene. Et andet stort problem er f.eks., når bonus-mor ikke kan lide barnet så meget, som hun føler, hun bør, for så bliver den biologiske far skuffet, når hun ikke føler samme glæde ved barnet, som han selv gør, siger Susanne Bundgaard til alive.dk.

Bonusforældre kan give bonus i livet

Med relativt høje skilsmissefrekvenser siger det sig selv, at der også er masser af den slags nydannede familier i Danmark. Hvordan børn kommer igennem disse skiftende livsforhold, ved vi efterhånden ret meget om, også ud fra danske undersøgelser.

En af dem, Mai Heide Ottesens undersøgelse fra 1999, når bl.a. frem til, at 45 procent af børnene i de nydannede familier klarer sig så godt, at der er tale om »dobbelt op«-familier. Det vil sige, at børnene bevarer alle de gode relationer til både biologiske forældre og papforældre.

Men hvordan er det for stedforælderen eller med den moderne og positive klang: bonusforælderen? Hvad kan han/hun gøre for at skabe en dobbelt op-familie?

Jesper Juul tager fat på spørgsmålet i sin bog Bonusforældre- muligheder og faldgruber. I den lægger han vægt på de voksnes ansvar og åbne kommunikation. Du skal være indstillet på, siger Juul, at leve sammen med en kæreste, hvor du i masser af tilfælde får skarp konkurrence fra et barn, der vil have hele opmærksomheden – og måske også får det.

Du vil opleve, at du ikke uden videre har ret til at blande dig i børnenes spisevaner, når I sidder omkring bordet. Du skal indstille dig på et samarbejde med din kærestes eks, selv om du overhovedet ikke har noget ønske i den retning, skriver Jesper Juul. Han har heldigvis også en masse gode råd til de voksne i de sammenbragte familier, og vi bringer nogle af dem her.

Jesper Juuls 10 gode råd til bonusforældrene:

1. Vent 3 år efter et brud, før du flytter sammen med en ny kæreste.

2. I de fleste tilfælde tager det mellem 5 og 10 år at blive en slags forældre for dine bonusbørn, så bare slap af – du har god tid

3. Gør det du tror på og kan stå inde for, uden at forlange at din partner skal gøre det samme.

4. Det værste børn og unge ved, er når far eller mors kæreste begynder at spille med forældremusklerne og påtager sig en opdragerrolle.

5. Den hurtigste vej til børns venskab er gennem leg. I forhold til skolebørn og teenagere er vejen, tålmodighed, respekt og tillid (specielt når du ikke synes, de har fortjent det)

6. Hvad enten du er mand eller kvinde, må du indstille dig på, at din kærestes børn spiller hovedrollen i hans eller hendes liv. Det din partner anser for at være nødvendige hensyn til sine børn, vil altid have førsteprioritet.

7. Stedfamilien, bonusfamilien og patchworkfamilien adskiller sig fra den biologiske kernefamilie på ét væsentligt punkt: der eksisterer ikke en kærlighedsrelation mellem alle familiemedlemmerne.

8. Det eneste de voksne i en ny familie behøver være enige om, er at det er i orden at være forskellige.

9. De fleste af os modnes i ryk gennem hele livet og ofte når livet spænder ben for os.

10. Som bonusfar eller bonusmor er det efter min erfaring bedst så tidligt som muligt at tage kontakt til din partners eks, med din partners billigelse og forudsat at du ikke var en medvirkende årsag til deres brud.