Pia blev mor på utraditionel vis: Jeg fik barn med min ven

Pia Alkman har aldrig fået så mange ”likes” på Facebook, som da hun i efteråret 2013 afslørede, at hun var gravid. Blandt de mange lykønskninger var der dog også en del forundrede kommentarer: ”Har du fået en kæreste?” og ”Hvem er far til barnet?” skrev mange af vennerne.

– Men jeg svarede ikke på spørgsmålene, siger Pia og krammer sin nu 4-årige datter, Agnes, inden hun uddyber:

– Jeg fik barn med min ven Johan, og vores forhold har aldrig bygget på andet end venskab. Det er ikke noget, jeg holder hemmeligt, men i begyndelsen af graviditeten havde jeg ikke behov for at fortælle det til alt og alle. Det var kun min familie og mine nærmeste venner, som vidste, hvordan Agnes var blevet til.

Tiden løb fra mig

Pia, 45, bor i den svenske by Skärstad, mens Johan Berglund, 44, bor i det nærliggende Jönköping. Agnes bor skiftevis hos sin mor og sin far, og sådan ser virkeligheden jo ud for mange børn.

Men Agnes’ forældre har ikke været igennem en skilsmisse forinden. De er bare rigtig gode venner, som valgte at få barn sammen, da ingen af dem havde mødt den rette, og deres drøm om at blive forældre ikke længere kunne undertrykkes.

Pia var den, der længtes mest. Hun havde drømt om at blive mor, siden hun var 20 år, og da hun nogle år senere fik en kæreste, håbede hun, at forholdet snart ville resultere i en baby. Parret giftede sig, men et barn fik de aldrig, selv om de kæmpede hårdt for det og gennemgik en række undersøgelser.

Ægteskabet endte med skilsmisse, og Pia håbede, at hun inden længe ville møde en ny mand, som hun kunne stifte familie med. Men det skete bare ikke.

– Jeg brugte tiden på mit arbejde som lærer på et fritidshjem, og samtidig gik jeg på højskole i Jönköping og havde to ekstrajob ved siden af. Jeg rejste også en hel del. Måske forsøgte jeg at fylde et slags tomrum.

Årene gik, og da Pia var sidst i 30’erne, begyndte hun at føle, at tiden var ved at løbe fra hende. Hun var klar til at tage til Danmark for at blive kunstigt befrugtet, men det var for dyrt, så hun måtte tænke i andre baner.

Alt eller intet

Johan havde på det tidspunkt været Pias ven i 15 år. Han var et godt menneske, så godt ud og havde præcis de egenskaber, som Pia satte højest. En vild idé begyndte at slå rod inde i Pia: Kunne hun mon spørge ham, om han ville have et barn sammen med hende?

– Jeg ville ikke spørge hvem som helst, men at få Johan som far føltes helt rigtigt, forklarer hun.

Efter mange tilløb tog Pia endelig mod til sig og stillede sin ven det livsomvæltende spørgsmål: Kunne han hjælpe hende med at blive gravid?

Hun forklarede, at han selv måtte vælge, om han ville påtage sig en faderrolle, eller om han bare ville hjælpe til på afstand. Hun håbede selvfølgelig selv på det første.

– Først blev jeg lidt paf. Men jeg sagde, at jeg ville tænke over det, og det var helt sikkert ikke et klart ”nej” fra min side, fortæller Johan.

For Pia fulgte nogle urolige dage, hvor tankerne fløj rundt i hovedet på hende. Hun gik som på nåle og ventede kun på Johans besked. Heldigvis tog det kun to dage, før han havde truffet en beslutning, og det viste sig, at hendes bange anelser havde været helt unødvendige: Johan var klar til at stille op, og han ville gerne påtage sig en faderrolle.

– For mig var det alt eller intet. Hvis jeg skulle være far, ville jeg også være det 100 procent, forklarer Johan.

Faktisk var Johan også begyndt at længes efter at blive forælder. Han havde bare heller ikke fundet den rette. Han havde ikke drømt om barn lige så længe som Pia, men da hans søster fik et barn, fik han stadig større lyst til selv at føle glæden ved at have en lille søn eller datter.

Hurtigt gravid

Pia og Johan besluttede sig for først at prøve at få et barn på ”naturlig vis”, som Pia udtrykker det, og efter bare tre måneder stod hun med en positiv graviditetstest. Hun glemmer aldrig øjeblikket, hvor hun så de to streger på testen og straks sendte en besked til Johan, som var i England med sit arbejde. Han blev helt utroligt glad.

Selve graviditeten blev dog knap så lykkelig. Pia havde problemer med blødninger og måtte til flere ultralydsscanninger.

Det var en tid med bekymringer for begge parter. Men Johan var en stor støtte og var med til samtlige undersøgelser, og da hun sidst i graviditeten fik svangerskabsforgiftning og blev indlagt, var han hos hende hver dag på hospitalet.

– Fødslen var også hård, men også her var Johan ved min side. Og lykken kendte ingen grænser, da han fik sin datter at se. Han klippede navlestrengen og gav hende sin første ble på, smiler Pia.

Da de nybagte forældre forlod hospitalet med deres lille datter i armene, tog de sammen hjem til Pia. Her flyttede Johan ind og boede de første seks måneder, så de sammen kunne vænne sig til deres nye roller. Da Agnes var 11 måneder, og Pia stoppede med at amme, fandt de ind i en fastere rytme, hvor datteren kunne bo skiftevis hos sin mor og sin far.

Jeg har vundet

Sådan er det stadig, og det fungerer helt perfekt.

Pia og Johan har fælles forældremyndighed, og de har aldrig været uenige om, hvem der skal tage hånd om Agnes.

Johan, som er offentlig ansat, arbejder meget i hverdagene, men har til gengæld masser af tid til overs i weekenden.

– Vi fordeler det, som det passer bedst, og det har aldrig været et problem, siger han.

Agnes er en tryg og glad lille pige. Hun ved godt, at mor og far ikke bor sammen, og der er ingen sure miner, når hun skal flytte mellem sine to hjem. Hendes forældre er meget enige, når det kommer til opdragelse, og hun har kontakt med dem begge hver dag. Når Agnes ikke er hos sin mor, snakker de sammen på FaceTime, og det samme er tilfældet, når hun ikke er hos sin far.

Hele familien stråler ganske enkelt af lykke, og Pia indrømmer gerne, at hun er heldig med sin lille guldklump af en datter.

– Jeg føler, at jeg har vundet i lotteriet. Jeg satsede alt, og resultatet blev helt fantastisk, siger den stolte mor.