Reddede Nicolai fra isflage

Det er en lidt betuttet 12-årig, der genser sine redningsmænd/kvinder to døgn efter, at han blev reddet i land fra en isflage i Vidåen, der løber igennem Tønder i Sønderjylland.

Men der er ingen tvivl om, at det er den rene og skære taknemmelighed, man kan læse i Nicolai Hansens øjne - og også en erkendelse af, hvor galt det egentlig kunne være gået.

Legede på isen
Hans og en kammerats forbudte leg på isen ved Vidåen var onsdag eftermiddag i sidste uge nær endt i en tragedie.
- Vi stod på isen, og min kammerat trampede på den for at se, om den kunne holde, forklarer Nicolai og kigger på sin far, Jesper Schmidt.

Herfra får han dog blot et smil og et beroligende nik.
De to har allerede haft sig en mandfolkesnakom onsdagens dramatiske oplevelse. For isen kunne ikke holde.

I slem knibe
Og kammeratens trampen resulterede i, at den revnede, så et stort stykke rev sig løs og begyndte at drive ud mod midten af åen, der på dette sted er ca. 20 meter bred.

På isflagen stod Nicolai.
- Jeg blev helt vildt bange og begyndte bare at græde. Jeg kan ikke huske så meget andet, siger Nicolai stille.

Alarmerede SFO tæt ved
Tilfældigvis kom et par jævnaldrende piger forbi og så, at den lyshårede knægt var ved at være temmelig meget i knibe.
Den ene løb resolut op til den nærliggende SFO, Spækhuggeren, hvor blandt andre 30-årige Nanna Schack Haagensen arbejder.

Hun forstod straks situationens alvor, og sammen med kollegaen Jonna Carlsen styrtede hun ned til åen.
I mellemtiden var flere af SFO'ens medarbejdere blevet alarmeret, og i alt var de seks, der løb ned til åen for at komme Nicolai til undsætning.

Stiv af skræk
- Da vi kom derned, var det første, jeg råbte til Nicolai, at han skulle lægge sig ned, forklarer Jonna, der er pædagogmedhjælper.
Den rædselsslagne dreng gjorde heldigvis, som han fik besked på. Men alle stod med hjertet oppe i halsen.

For hvis det værste skulle ske, og Nicolai faldt i vandet, ville det være livsfarligt.
Vandet i åen er mørkt og mudret - og værst af alt meget, meget koldt.

Livsfarlig situation
Hvis Nicolai forsvandt under overfladen, kunne det blive meget svært at finde ham igen.
Den unge medhjælper Jacob Traneberg, ligefrem parat til at kaste sig i det iskolde vand for at redde drengen, men det fik de andre ham talt fra.

- Isflagen med Nicolai drev ret hurtigt af sted.
Og da åen tog en lille drejning, fik jeg øje på et sted, hvor jeg måske ville kunne nå ham, hvis jeg gik lidt ud i vandet, siger Nanna.

Gik i vandet
Hun smed sko og strømper og vadede beslutsomt ud i det iskolde vand.
På mirakuløs vis lykkedes det hende derefter at få tag i den 12-årige, der nærmest var stiv af skræk.

- Han frøs og var bange. Men han blev nu hurtigt sig selv, da han kom med op i SFO'en og fik en varm bolle, siger Nanna, der kender Nicolai ganske godt, fordi han for to år siden selv gik i Spækhuggeren. Nanna understreger, at hun ikke var alene om at redde Nicolai.

Mere end én helt
- Det var helt tilfældigt, at det blev mig, der gik ud i vanvandet for at få fat i ham.
Det ville enhver af de andre også have gjort.

Så hvis der er nogen helte her, må det være os alle sammen, siger hun.
Det er hendes kolleger ikke utilbøjelige til at give hende ret i, og de vil i hvert fald godt være med til at bruge de 1.000 kroner, der følger med Ude og Hjemmes heltemedalje - måske til at forsøde den forsinkede julefrokost, de planlægger snart at holde.

Tak fordi i reddede mit liv
- Det er da dejligt at få en anerkendelse.
Og det er også godt at vide, at børnene her i området ved, at de kan søge hjælp her i SFO'en, hvis der sker noget nede ved åen, siger Nanna.

Nicolai og hans far har egentlig sagt farvel og tak for i dag for en halv times tid siden. Men nu kommer de tilbage med en æske chokolade.
- Tak, fordi I reddede mig, lyder det lidt genert fra Nocolai. Også farmand er vist ret taknemmelig.