Sara er min helt

Årøsund er en lille, fredelig by ned til Lillebælt øst for Haderslev. Byen og dens indbyggere lever i deres eget, adstadige tempo, mens færgen over til Ærø med jævne mellemrum lægger til og fra.
Fartbegrænsningen er 50 km/t., og de få hundrede indbyggere ser gerne, at den bliver overholdt. Derfor måbede mange, mens andre truende hævede vandrestokkene, da en Mercedes fra den kommunale hjemmepleje for ni måneder siden ræsede gennem byen i høj fart med katastrofeblinket tændt.
Det var lørdag den 29. januar klokken 16.30, og bag rattet sad hjemmehjælper Sara Krüger fra Vojens. Uden mindste tegn på dårlig samvittighed sprængte hun den dag hastighedsbegrænsningen godt og grundigt.
Havde hun ikke gjort det, ville 73-årige Poul Sørensen fra Årøsund sandsynligvis have været død i dag. Derfor har både Poul og de andre indbyggere i byen for længst tilgivet Sara.
Poul var den eftermiddag som så ofte før cyklet ned til havnen for at få sig en sludder med nogle af de lokale. Det gør han et par gange om dagen. På vej hjem blev han ramt af en blodprop i hjertet og væltede livløs omkuld på fortovet.
En vagtlæge forsøgte forgæves at få liv i ham, mens Pouls tilkaldte hustru chokeret så på. Den ældre mands sidste livline var en hjertestarter.
Den nærmeste befandt sig på Øsby Plejehjem fem kilometer borte, og hvert sekund var dyrebart. Derfor besluttede Sara at tilsidesætte færdselsloven i forsøget på at redde en medborgers liv.
- Jeg har foræret Sara en flaske champagne og en æske chokolade. Hun reddede mit liv, og jeg har det bedre end længe. Men flotte ord og gaver kan ikke kompensere for den taknemmelighed, jeg føler over for Sara. Hun er min egen, private helt, siger Poul Sørensen.
Fik hjertestop
28-årige Sara var på job som hjemmehjælper i Årøsund, da hun fik øje på en gruppe mennesker på fortovet med en livløs mand i midten. Der var ringet efter hjælp, og en vagtlæge med bopæl i Årøsund var hurtigt på stedet.
"I sørger for at holde ham i gang", råbte Sara til de forsamlede, inden hun kørte efter hjertestarteren. Da hun få minutter senere kom tilbage, var det tilsyneladende ude med Poul. Han var klinisk død, og hun hørte én sige om Poul: "Det var hans sidste krampetrækninger. Han er død".
- Men jeg ville ikke give op. Jeg har før set døde mennesker og kunne se, at det var helt galt med Poul. Men jeg insisterede på, at hjertestarteren skulle have en chance. Heldigvis var det ikke forgæves, siger Sara.
Displayet på hjertestarten sagde "ingen liv", da Sara satte metalpladerne på Pouls bryst. Samtidig anbefalede maskinen at give elektriske stød, og Sara besluttede at efterkomme starterens forslag.
Efter tre stød begyndte den 73-årige mand at ændre kulør i ansigtet. Livet vendte langsomt tilbage. Pouls hjerte begyndte at slå, og han fik puls. I det fjerne kunne den unge hjemmehjælper høre ambulancens sirener, og kort efter tog ambulanceredderne over.
Mona Sørensen, 70, havde ringet efter hendes og Pouls to døtre, Marianne, 47, og Linda, 45. De tre fik besked på at køre til sygehuset i Haderslev, hvor Poul sandsynligvis ville blive indlagt.
Men han kom i stedet til Odense Universitetssygehus, hvor hjertespecialister fik ham stabiliseret. Efter en uge i Odense blev han overflyttet til Åbenrå, og tre dage efter kom Poul til Haderslev.
Lægerne konstaterede, at Poul havde lidt af hjertekramper, og nogle måneder efter fik han en tredobbelt bypass. Siden har livet været en dans på roser for den pensionerede lastbilchauffør.
- Jeg har i lang tid ikke haft det så godt, som jeg har nu. I 10 år havde jeg voldsomme smerter i skulderen, men hverken kiropraktor eller læger kunne finde ud af, hvad der var galt. Få dage før blodproppen var jeg blevet røntgenfotograferet, uden at man kunne finde noget galt. Nu er alle smerterne væk, siger Poul Sørensen.
Rørende gensyn
Ude og Hjemme var med til det rørende møde, da Sara besøgte Poul og hans hustru i hjemmet i Årøsund. Han kan intet huske om den uhyggelige oplevelse, men har fået det hele fortalt.
Poul véd, at liv og død var et spørgsmål om minutter, måske sekunder, den dag han faldt omkuld. Sara er bestemt heller ikke uberørt af den dramatiske oplevelse.
- I dagene efter spekulerede jeg selvfølgelig på, hvordan Poul havde det. Jeg ringede endda til hospitalet i Odense for at spørge, om Poul havde overlevet. Følelsesmæssigt har det også været svært. Jeg har grædt, når jeg har fået de uhyggelige billeder af Poul på nethinden. Min far og kæresten har ofte måtte lægge en trøstende skulder til, når jeg har haft det svært. Men jeg skal nok komme videre. Det vigtigste er trods alt, at Poul overlevede, siger den sønderjyske heltinde.
73-årige Poul og 28-årige Sara er blevet venner for livet. Han bryder sig ikke om, at bilisterne kører stærkt igennem Årøsund. Men han bebrejder ikke Sara noget.