Sovende æg vækkes

Forskere i USA og Japan har fundet en ny metode til at hjælpe barnløse kvinder. Metoden kan bruges på de tusindvis af kvinder, der går tidlig i overgangsalderen, og muligvis også til kvinder over 40 år, hvor produktionen af æg er styrtdykket. Det skriver Daily Mail.
Tidlig overgangsalder
Teknikken vækker "sovende æg". Og den er allerede testet bl.a. på en kvinde, der gik i overgangsalderen som 25-årig. Hun har nu født en sund lille dreng. Barnet er blevet til uden ægdonor, og altså med kvindes egne æg - selv om produktionen af æg egentlig var stoppet.
Flere kvinder er nu i gang med at afprøve metoden. Det sker på Standford University i California, USA, og i St. Marianna University i Kawasaki, Japan.
Indtil videre afprøver de kun metoden på den ene procent af kvinder, som er gået i overgangsalderen, inden de fylder 40 år.
Disse kvinder havde ellers kun mulighed for at få et barn ved hjælp af en donor eller adoption, men ingen af de muligheder giver kvinden et barn, som genetisk set er hendes eget.
Sådan foregår det
Forskerne har fundet ud af, at selv om kvinderne ikke producerer flere æg, så har de små umodnede æg i en slags dvale i livmoderen. Lægerne vækker æggene og tvinger dem til at modne.
Den banebrydende forskning har fundet ud af, at æggene fastholdes i det sovende stadie af to biologiske bremsere. Den ene sættes i gang med medicinsk behandling. Den anden ved at skære æggestokken op, behandle den med medicin og sætte noget af den tilbage.
LÆS OGSÅ: Test din frugtbarhed
Forskerne håber på at kunne forfine metoden, så de kan undgå at fjerne æggestokken.
Behandlingen er en succes
Indtil videre er 27 kvinder blevet behandlet. Fem af kvinderne kunne efterfølgende producere æg, så de kunne komme i IVF behandling og altså forsøge at blive gravide via reagensglasmetoden.
Behandlingen fejlede hos én af kvinderne. Den bliver stadig forsøgt hos to af dem. Desuden er én kvinde gravid, og en anden har født en sund og rask dreng.
Kvinden var 29 år, da hun fødte drengen. Hun gik i overgangsalderen som 25-årig.
LÆS OGSÅ: Kathrine bestemmer hvem der skal reddes
Det var den japanske forsker og læge Kazuhiro Kawamura selv, der selv bragte barnet til verden.
Kan også hjælpe andre
Forskerne håber nu, at metoden også kan bruges til at hjælpe kvinder, der er blevet infertile eksempelvis pga. kræftbehandling, eller blot fordi er der over 40 år og har ganske få æg tilbage.
Forskerne forventer ikke at kunne hjælpe kvinder, der er gået i overgangsalderen på almindelig vis omkring de 50 år.