Succesfulde forfattersøskende er adopterede

Lotte og Søren var ønskebørn. Deres forældre var 36 år, da de adopterede Søren og to år senere Lotte. De to søskende var ikke specielt tætte, og de har levet helt forskellige liv, men de var deres forældres altoverskyggende interesse.

– Få dog en hobby, der er anderledes end os, tænkte Lotte nogle gange.

Hun beskriver sin barndom som tryg og kedelig, men begge søskende elskede farens timelange oplæsning af alle klassikerne, Astrid Lindgren, ”Det lille hus på prærien” og ”De sorte brødre”.

Se video: Jeg vil finde min mor

Faren, der var skolelærer, læste for dem hver aften i årevis i familiens 2½-værelseslejlighed i Charlottenlund. Når han var på lejrtur med skolen, overtog moren historiefortællingen.

– Jeg ville gerne høre historien om, hvordan de fik os, fortæller Lotte.

Historien om adoptionen

Moren fortalte indlevende om, hvor højt de ønskede sig børn. Moren var ulykkelig og græd og græd. De kom hen til et børnehjem, hvor de blev vist rundt i mange rum med mange søde børn. I det sidste rum sad den sødeste og bedste lille dreng. Det var Søren. To år senere gentog historien sig, og i det sidste rum sad den sødeste og yndigste lille pige, Lotte.

Hans Pilgaard afslører fortielse: Jeg er adopteret

– Da jeg var 12 år, satte mor mig ned og fortalte sandheden, siger Lotte.

Eller den del af sandheden, hun kendte, for Lotte fik først hele historien mange år senere.

Den rigtige historie

Søren fik fortalt, at hans forældre tog til Canada, og de kunne ikke have ham med, for han var for lille.

– Jeg har aldrig ledt efter dem, fortæller han.

– Det har aldrig fyldt noget, bortset fra at vi følte os specielle på den gode måde, forklarer Søren.

Men Lotte er nysgerrig.

Charlotte blev efterladt som spæd: Jeg var et uønsket barn

Som ung interesserede hun sig for astrologi, så hun var nødt til at vide sit præcise fødselstidspunkt. Hun skrev til de rette myndigheder og fik et brev tilbage med fødselstidspunktet samt sin biologiske mors navn og adresse. Oplysningerne gemte hun.

– Jeg tænkte, at det måske ville gøre mine forældre ondt. Vi har haft rigtig gode forældre, siger hun.

Et par år efter deres mors død opsøgte hun så sin biologiske mor.

Jeg var den heldige

Det viser sig, at Lotte har to biologiske søskende, som er et og to år ældre end hende.

Da deres mor blev gravid for tredje gang, var hun og faren midt i en skilsmisse, og hun magtede ikke et barn mere og et liv som enlig mor til tre.

– Det var underligt at møde hende. Men der var noget kraft i hende. Hun var politisk aktiv, og hun havde været alene med to børn. Det krævede noget mere dengang.

– Mine biologiske søskende vidste intet om mig. Det var især mærkeligt at se min bror, for vi lignede hinanden helt vildt, siger Lotte.

Bettina blev banket ihjel: Jeg tilgiver ham aldrig

Efter mødet skrev hun et lille brev til dem. Hun havde fået stillet sin nysgerrighed, men havde ikke behov for en ny familie.

– Efter jeg mødte dem, gik det op for mig, at jeg var den heldige, siger hun.

Det var i midten af 1980’erne. Omkring 20 år senere var hun selv blevet gift og havde fået to børn, og det gik op for hende, at hun skulle skynde sig, hvis hun ville se sin biologiske mor igen, så hun arrangerede et møde, hvor både mand og børn var med.

Et halvt år efter modtog hun et brev fra sin biologiske søster. Moren var død.

Han blev hængende

I dag er begge Lotte og Sørens forældre gået bort, men de har hinanden, endda meget tæt på.

Selv om de aldrig tidligere har været tætte, valgte Søren for 15 år siden at flytte fra Storkøbenhavn til førstesalen i huset i Frederiksværk, hvor Lotte bor med sin mand i underetagen.

– Jeg arbejdede som programmør og underviser hos Ericsson. Alle blev fyret. Og jeg var skilt, børnene var blevet store. Jeg havde en alder, hvor jeg gerne ville ud i en skov og ikke gå på værtshus hele weekenden, siger Søren.

– Og så blev han hængende, tilføjer Lotte.

Ude og Hjemmes clairvoyant: Jeg taler med ånderne

Lige efter Søren var flyttet ind, foreslog han, at de skulle skrive en bog sammen. De skrev 1.000 sider, som blev redigeret ned til under det halve. Det var ”Svinehunde”, deres første krimi, som udkom i 2010.

Lotte og Søren er ikke blevet mangemillionærer på deres mange bøger. Faktisk interesserer de sig ikke rigtig for penge.

– Det er noget andet i vores alder. Vi har et hus og alle de køkkenredskaber, vi skal have, siger Lotte.

Hun er 64 år, og Søren er 67 år. Hver har de to voksne børn, Sørens er adopteret fra Korea.

Baggrund

Søren er uddannet lærer og har arbejdet som programmør og lektor på DTU. Han elsker at undervise børn og gør det stadig sporadisk.

Lotte er uddannet sygeplejerske og har boet i både Grækenland, Tyskland, Grønland og på boreplatforme i Nordsøen. Hun har været leder af hjemmeplejen og siddet i byrådet i Halsnæs Kommune.

Parret har levet af deres forfatterskab siden 2010, hvor deres første bog ”Svinehunde” udkom.

Sarahs mareridt: Kræften skilte mig fra mine børn

Fremtiden: Nye bøger og podcast

Den 25. oktober udkommer Lotte og Søren Hammers nye bog ”Soldier Blue”, som er den 10. og sidste i deres krimiserie om Konrad Simonsen. Gyldendal, 299,95 kr. Inden nytår udkommer parret med deres første podcast ”Breve til Julie” i 10 afsnit. Podcasten udgives af Gyldendal.

Til foråret udkommer de første to-tre bøger af parrets nye serie ”Venner og fjender”, en kærlighedshistorie i otte dele, der foregår under 2. Verdenskrig i Danmark, Polen og Sovjet. De første fem bøger er allerede skrevet til forlaget HarperCollins Danmark.