Det gode liv

Svigermor fik favnen fuld

13. januar 2016 Morten Nøhr Mortensen
Jørgen Ploug
Det var en lykkens dag, da Melanie fødte sine tvillinger, som var nogle kraftkarle på sammenlagt næsten otte kilo. Men problemerne lurede forude. Melanie og hendes mand Lars stod uden bopæl en uge senere. Heldigvis havde svigermor og svigerfar en plan.
60-årige Aase Skjøth Petersen med tvillinger Marius og Lauritz på halvandet år. 
60-årige Aase Skjøth Petersen med tvillinger Marius og Lauritz på halvandet år.

- Jamen selvfølelig kan I da bo hos os, hvis I får solgt jeres hus.

60-årige Aase Skjøth Petersen var ikke det mindste i tvivl om, at hun og manden Jon skulle hjælpe svigerdatteren og sønnen, hvis de pludselig fik en køber til deres hus. Det skete jo nok ikke. I halvandet år havde de forsøgt at sælge det lille hus i Laurbjerg, der lå klods op ad banelegemet med regelmæssige tog susende forbi. Selvom huset var dejligt og velrenoveret, så kunne det være svært at sælge.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Store tvillinger på vej

LÆS OGSÅ: Ja til gæld og kærlighed

Men Aase og Jon skulle få sig en overraskelse. Den første var dog ikke helt uventet. De vidste godt, at der inde i Melanies pænt store mave ventede et par tvillinger. Det var blevet afsløret allerede ved en scanning i syvende uge. Men til gengæld kom det som noget af et chok, at Melanie ved en helt udramatisk naturlig fødsel leverede i alt snart otte kilo baby. Laurits vejede 3.795 kg. Marius toppede med 4.055 kg. Og dermed er de jyske drenge i kategorien som nogle af Danmarks absolut største tvillinger. Melanie husker stadig Lars’ første reaktion, da han fik at vide, at de skulle have tvillinger.

Huset blev solgt

LÆS OGSÅ: Godt at være ung alenemor

- Så skal vi have en ny bil.

Men ikke nok med det. Overraskelse nummer to bankede på døren kun en uge efter fødslen. På dørtrinet stod Melanie og Lars med hver en tvilling på armen og storebror William på tre år i hånden. De var klar til at flytte ind. Mod alle odds var huset blevet solgt. Og nu var det godt, at svigermor og svigerfar, var så rummelige.

Læs hele historien i Ude og Hjemme, der udkommer onsdag den 13. januar 2016

Sponsoreret indhold