Thomas Buttenschøn dødsdømt som barn: Mit liv med hiv
- I foråret 1985 kom Thomas til verden. En lille, lækker baby med en zambiansk mor og en dansk far. Han var lavet af kærlighed. En kærlighed, som senere skulle vise sig at være livsfarlig.
Sådan starter Cana Buttenschøn et rørende og smukt indlæg på sin blog, canabuttenschon.dk, om at være gift med Thomas.
Mille Dinesens store sorg: Har prøvet at få børn i 10 år
Et indlæg, hun skrev i anledning af World Aids Day 1. december 2014.
Ingen i familien tænker over, at Thomas har hiv
Cana skriver blandt andet også:
- Thomas voksede trods sin sygdom op og blev voksen. Ingen havde turdet tro på det. Men det skete. Og så mødte han mig. Mig, som nu er blevet mor til hans to børn. Da vi lærte hinanden at kende, blev jeg ofte konfronteret med ”Han har jo HIV! Er du ikke bange?” Nej, det er jeg ikke. Og jeg har heller ikke været det. Siden man fandt ud af, hvordan hiv-smitten skulle behandles, er der i min optik ikke længere noget at være bange for. Virusmængden i den velbehandledes blod er så lille, at den kaldes umålelig. Altså nærmest ikke-eksisterende. Af etiske årsager kan man selvfølgelig ikke lave undersøgelser på, hvorvidt en velbehandlet hiv-smittet kan smitte sin partner eller ej, men man mener faktisk, at velbehandlede ikke kan smitte, skriver Cana og tilføjer:
Ena Spottag: Jeg måtte gemme mig efter Vild med dans
- Og helt ærligt, så tror jeg på det. Jeg tror så meget på det, at Thomas og jeg nu har fået to børn, som er lavet ethundrede procent naturale. The old fashioned way. Ingen i familien tænker over, at Thomas er hiv-smittet, for det betyder ingenting i vores liv. Ikke andet, end at Thomas hver dag selvfølgelig skal huske at tage sin medicin, så han fortsat kan være velbehandlet. Ingen af os er bange. Ingen af os er hæmmede. Vi lever fuldstændigt som alle andre.
Thomas vil gøre op med uvidenhed omkring hiv
Også Thomas selv har skrevet om sit liv på nettet.
Da Thomas og Cana blev forældre for anden gang den 3. juni 2014, skrev han et opslag på Facebook, hvor han bød sin søn velkommen til verden, og hvor han for første gang selv fortalte om sin baggrund.
Silas Holst overrasker: Her er min nye karriere
- Jeg fortæller historien, fordi jeg stadig oplever en stor uvidenhed, når det handler om hiv og aids. Og jeg nægter at være tilskuer til, at mine børn skal vokse op i en verden, hvor ignorance og frygt har magten, forklarer Thomas i sit opslag, hvor han også skriver:
- I februar 1994, da jeg var otte år gammel, mistede jeg min far. Året efter mistede jeg min mor. Min far hed Jens, og jeg tænkte som otteårig, at en dag ville jeg gerne have en søn, og han skulle også hedde Jens. Ligesom min far. Jeg fik en ny far, som hed Peter. Det gør han stadig den dag i dag, og selvom jeg sjældent siger det til ham, så elsker jeg ham, ligeså højt som en søn elsker sin far. Som dreng fortalte jeg min far, Peter, at jeg en dag gerne ville have en søn der skulle hedde Jens, ligesom min første far. Peter fortalte mig, at jeg var født med en virus i kroppen, som man ikke kunne behandle, og at jeg nok aldrig kunne få børn. Den besked sidder stadig fast på min rygrad, og jeg får stadig helt samme klump i maven, bare ved at tænke på det.
Sarah Grünewald om sønnens læbespalte: Jeg ville ikke have ham op til mig
Største ønske er gået i opfyldelse
-Efter dén dag, fortalte jeg altid alle, at jeg i hvert fald aldrig ville have børn. Selvom det var netop dét, jeg ønskede mig allermest. Hver gang jeg så et stjerneskud, ønskede jeg mig, at én dag ville viruset være ude af min krop, og jeg kunne få børn på samme måde som alle andre. Jeg kan på én måde sagtens se det bemærkelsesværdige i, at en otteårig dreng allerede tænker på sin videre forplantning og en hungrende trang til at ville efterlade et aftryk på jorden. Og på én måde kan jeg sagtens se logikken. Jeg er i dag gift med Cana; i dag har vi fået vores anden søn. Vores ældste er lige fyldt tre. Han hedder Jens. Og når jeg ser et stjerneskud, håber jeg på, at hvad end mine børn ønsker sig, så kommer det også til at gå i opfyldelse en dag, skriver Thomas Buttenschøn.
Lykkelig Mads Vad: Jeg skal giftes
I det nye Ude og Hjemme, som er på gaden onsdag den 28. september, kan du læse et stort interview med Thomas og Cana Buttenschøn.
I interviewet fortæller Thomas Buttenschøn bl.a. om at vokse op med bevidstheden om, at hans forældre skulle dø, og at han selv var smittet med samme sygdom. Om at leve et normalt familieliv som hiv-smittet. Og om mødet med Cana, frieriet og sin store kærlighed til hende.
