Det gode liv

Trillinger var firlinger

18. februar 2014 af Annemette Barbré, foto: University of Mississippi Medical Center
42-årige Kimberley fik sit livs overraskelse, da det viste sig, at hendes trillinger i virkeligheden var firlinger.

Kimberly Fugate var netop blevet forløst med sine ventede trillinger ved kejsersnit, da lægen overrasket så op og råbte: - Her er en fod mere. Sekunder senere fik Kimberley sit livs chok, da en helt uventet fjerde baby blev hevet ud af hendes livmoder.

Hvordan det er gået til, at både læger og jordemødre gennem hele Kimberleys graviditet og utallige scanninger har overset den fjerde baby, kan ingen forklare.

LÆS OGSÅ: Charlotte takkede nej til kemoterapi (link fjernet)

De fire små piger kom til verden den 8. februar på University of Mississippi Medical Center cirka 13 uger for tidligt. Alle fire har det godt. Og det har vist sig, at de er en-æggede, hvilket er en medicinsk sensation.

Pigernes far, Craig, vidste intet om den ekstra baby, før han kom ind til sin kone efter kejsersnittet.

- Craig havde ikke lyst til at være der under selve kejsersnittet, så han ventede ude på gangen. Jeg troede, han skulle besvime, da to sygeplejersker tog imod ham med hver to nyfødte i favnen, siger 42-årige Kimberley med et smil.

LÆS OGSÅ: Ofrede sin drøm for tvillingesøster

Firlingerne har fået navnene Kenleigh Rosa, Kristen Sue, Kayleigh Pearl og Kelsey Roxanne. I forvejen har Kimberley og Craig datteren Katelyn på 10 år.

Da de er født så meget for tidligt, skal firlingerne blive på hospitalet cirka to måneder, før de kan komme hjem til resten af familien i byen Fayess i det sydlige Mississippi, USA,

Kimberley glæder sig til den dag. Hun mener, at den ekstra datter - som iøvrigt var Kelsey Roxanne, er en gave. Og lige så glad og lettet hun er over, at alt gik godt. Lige så sikker er hun på, at hun ikke skal have flere børn.

- når man får firlinger som 42-årig, har man vist gjort det godt nok, konstaterer hun med et smil.

Sponsoreret indhold