Uddrag fra "Kunsten at være kvinde"

Uddrag fra "Kunsten at være en kvinde"
I Den kvindelige eunuk foreslår Germaine Greer, at læseren ulejliger sig med at smage på sit menstruationsblod."Hvis du ikke har smagt på det, har du lang vej endnu,baby," siger hun.
Det er jeg altså enig i. Man bliver nødt til at prøve alting én gang - at gå med ballonnederdel eller spise sursøde rejer fra en betænkeligt udseende takeaway i Leicester.
Jeg har selvfølgelig smagt på mit eget menstruationsblod. I det store og hele ville jeg foretrække en pose vingummier, men det var helt i orden: Betydelig bedre end meget af det, man kan købe i Intercity-togene og helt bestemt et etisk sundt produkt.
I den retning har jeg altid været eksemplarisk. Jeg har altid et tykt lag rent hø at sove på. Men personligt ville jeg ikke råde nogen til at smage på deres menstruationsblod lige nu, da jeg er meget opmærksom på, at du måske sidder i en bus eller i lægens venteværelse.
Der er så mange ting, der gør en kvindestærk - at springe ud med faldskærm, lære mavedans, få en tatovering - og lad os se i øjnene, at det med at smage på sit eget menstruationsblod bare er endnu en ting, man kan skrive på "to do"-listen lige under påbuddet om at huske at få gardinstangen repareret, give kattene loppemiddel og sy den knap i frakken, som, nu du tænker over det, faldt af i 2003.
Så nej, mine damer, tag det roligt. I behøver ikke smagepå det blod i dag. Ikke så længe, I læser denne bog.Derimod VIL jeg opfordre jer til at sige: "Jeg er feminist."Hvis jeg helt skulle have min vilje, ville jeg foretrække,at I stod på en stol og råbte: "JEG ER FEMINIST,"men det er bare, fordi jeg tror, det er mere spændende, hvis I gør det på den måde.
Det er virkelig vigtigt at sige det højt. "JEG ER FEMINIST."Hvis du ikke er i stand til at sige det - ikke engang hvis du står på jorden - ville jeg være bekymret. Det ersandsynligvis en af de vigtigste ting, en kvinde overhovedet kan sige. Lige så vigtigt som: "Jeg elsker dig", "Er det en dreng eller en pige?" eller "Nej! Jeg har ændret mening! Lad være med at klippe pandehår på mig.
"Sig det. SIG DET! SIG DET NU! For hvis du ikke kan, svarer det til, at du bøjer dig fremover og siger: "Spark mig i røven, og tag min stemmeret, vil du ikke nok? "Og hvis du er en mand, skal du også bare se at komme op på stolen og råbe: "JEG ER FEMINIST."
En mandlig feminist er en af evolutionens skønneste nettoresultater. En mandlig feminist burde BESTEMT stå på den stol - så vi kvinder kan skåle med ham i champagne, før vi begærer hans krop for vildt. Og måske få ham til at skifte den pære, mens han alligevel står deroppe. Vi kan ikke gøre det selv. Der er et stort edderkoppespind på fatningen.
Jeg var femten, da jeg første gang sagde: "Jeg er feminist."Her sidder jeg på mit værelse og siger det. Jeg kiggermig i spejlet og siger det: "Jeg er feminist." "Jeg erfeminist."
læs mere om den nye feministbibel "Kunsten at være kvinde" på www.gyldendal.dk