Ung kvinde spørger stedfar om han vil adoptere hende
En amerikansk kvinde har netop lagt en video på YouTube, der viser et dybt rørende og hjertevarmt øjeblik, som hun i februar delte med sin stedfar til hans fødselsdag.
Her havde kvinden lavet en bog til ham med billeder af minder fra deres tid sammen, og det var der en helt særlig grund til.
Brandmand redder baby - og adopterer hende
Kvinden havde nemlig valgt at spørge sin stedfar, som altid har været der for hende, om han ville adoptere hende.
Vil du adoptere mig?
I bogen havde hun bl.a. også skrevet følgende ord:
- Du har været der for mig, siden den dag jeg blev født. Du har taget mig til dig og elsket mig, som var jeg din egen. Jeg har kunnet regne med dig, når jeg har haft mest brug for dig. Du har troet på mig, når ingen andre har. Du har gjort mig til den person, jeg er i dag. Selvom vi begge ved, at du allerede er min far, hvad siger du så til, at vi gør det officielt? Vil du adoptere mig?
Adopterer afdød venindes fire børn
I videoen ovenover ser man det gribende øjeblik, hvor kvindens stedfar selv læser ordene højt første gang.
Han har svært ved at holde tårerne inde, mens han læser, og der går ikke mange sekunder, fra han er færdig, til han springer op og siger 'Ja, ja det vil jeg!', hvorefter han ømt omfavner sin datter.
