Det gode liv

Unge får gratis kost og logi på hollandsk plejehjem

10. april 2015 Louise Soegaard
Studerende bor gratis på et hollandsk plejehjem, hvis de til gengæld tilbringer lidt tid med de gamle. Det er en ordning, alle får en masse godt ud af.

Et nyt socialt eksperiment i Holland har fået opmærksomhed i hele verden for dets enkle men geniale ide. Unge bor gratis på plejehjem, og de gamle får nytte af de unges selskab.

De ældre får selskab af friske unge mennesker, som kan lære dem ting og hjælpe dem med det, som er svært at gøre selv.

De unge får gratis logi og kost, så de har tid til at koncentrere sig om deres studier. Til gengæld forpligter de sig til at beskæftige sig med de gamle i huset i minimum 30 timer om måneden. De hjælper med at servere de ældres mad. De underviser de ældre i moderne teknologi eller sport. De deltager i de ældres fødseldagsfester og spiller spil eller går en tur med de ældre.

Læs også: Sådan hjælper du din teenager til at finde sit første job

Det er den hollandske sociale organisation Humanitas, der står for ordningen, som har fået stor succes blandt både de ældre og de unge. En ældre ydtrykte på et tidspunkt en interesse i grafiti, og det resulterede i, at en af de unge mænd samlede en gruppe ældre og tog dem med ud i ejendommens have, hvor de fik lov at eksperimentere med den unge kunstform på store stykker pap.

På nuværende tidspunkt bor seks unge på et plejehjem, der huser 160 ældre beboere, og indtil videre er der kun et enkelt problem med ordningen. De unge giver udtryk for, at det er svært at være vidne til, at deres venner bliver syge, svage og at de på et tidspunkt skal sige farvel til dem, når de skal ud på deres sidste rejse. Husets leder fortæller, at de unges tilstedeværelse ellers har betydet, at de ældre er mindre syge " De unge tager verden udenfor med herind, og der er så meget varme i deres kontakt", forklarer hun.

Se også: Dansk ungt kærestepar hitter på nettet. Mere end 15 mio. har set parrets film. Mød dem her.

Måske en ide de danske politikere kunne kigge på?

Sponsoreret indhold