Vejede 530 gram
Da vi hørte et lille pip, tænkte vi, at han var i live. Sådan beskriver Kristina Espetvedt og Erik Kleppe deres første lyd fra den søn, som de først havde regnet med at møde fire måneder senere.
De første måneder af Kristinas graviditet forløb ellers som planlagt. I maj måned blev Kristina indlagt med forhøjet blodtryk. Hurtigt kunne lægerne konstatere, at moderkagen var svigtet, og en for tidlig fødsel var uundgåelig.
- De sagde til os, at han ikke voksede mere, og han var nødt til at komme ud. Men de kunne ikke give os nogle garantier for, om han ville klare det. Så vi måtte jo bare klynge os til håbet, fortæller Kristina.
Læs også: Genoplivet ved mors bryst
Den 5. juni kom Max til verden ved et kejsersnit, der kun tog et kvarter. Lægerne havde regnet med, at den lille gut vejede 900 gram, men da han blev lagt på vægten, viste den kun skræmmende 530 gram. Han blev i al hast lagt i respirator, og det eneste livstegn, de fik, var et stille pip.
Klarede krisen
- Det var ikke den her sædvanlige babygråd, men bare det, at vi kunne høre, han var i live, var en kæmpe lettelse for os, fortæller forældreparret, der kort efter fødslen endelig fik lov til at få det første glimt af deres lille dreng.
- Vi var forberedt på, at han ikke var særlig stor, men det var et chok for os, at han var så lille, indrømmer de.
Lille Max og hans forældre gik en svær tid i møde. Mens den lille dreng kæmpede i kuvøsen, blev han ramt af en tarminfektion. I værste fald kunne tarmene sprænge, og en operation ville være uundgåelig. En operation han højst sandsynlig ikke ville overleve.
Læs også: Olivia blev født uden blod
- Den nat fik vi spørgsmålet, om vi ville døbe ham først, hvis han døde. Men for os var der ikke noget alternativ, for han skulle bare klare det, fortæller Kristina, der kommer fra Bergen i Norge.
Endelig hjem
Max klarede sig over den kritiske fase, og de næste fire måneder vågede hans forældre og lægerne over ham. Den 10. oktober kom den dag, som forældreparret havde drømt om i flere måneder, for endelig kunne de forlade hospitalet med deres lille Max i armene.
I dag har den lille dreng det godt, og storesøster Annabel er glad for sin lillebror, som nu er stor nok til at ligge i hendes arme.
- Vi føler, at vi har et helt almindeligt barn. Når folk siger "sikke en sød, lille baby," så er han faktisk fem måneder gammel, fortæller Kristina og Erik med et smil.
