Det gode liv

Verdens længste frieri

31. maj 2014 af Kristian Bo Eriksen, Foto: Privatfoto
Han var kun 17 år, da han var på sin første date med Becca tilbage i september 2010. Men for Jack Hyer var det kærlighed ved første date. Han besluttede omgående, at Becca var pigen, han ville giftes med. Nu næste fire år senere har han friet til Becca. Et frieri det tog fire år at lave, som krævede en rejse gennem 26 lande og masser af arbejde. Becca sagde selvfølgelig ja.

Jack Heyr, 21, blev dybt forelsket, da han 30.september 2010 var på sin første date med Becca Strellnauer, 22. Så vellykket var daten, at han samme dag skrev i sin dagbog: "Hende vil jeg giftes med".

Super romantisk

LÆS OGSÅ: Nyfødt baby kidnappet

Ikke nok med det. Jack gik omgående i gang med at planlægge et superromantisk frieri. En af hans yndlingssange er I'm Gonna Be (500 Miles) med gruppen The Proclaimers, der handler om at ville gå 500 miles og mere for sin elskedes skyld.

Rejste verden rundt

Han besluttede at filme sig selv og - når det kunne lade sig gøre - sin kæreste på rejser over hele verden og så sætte billederne sammen på en måde, så de passede med sangen.

Faldt på knæ og friede

LÆS OGSÅ: Lille Leah glemte alle smerterne

26 lande, næsten fire år og med masser af miles på rejsekontoen blev Jack endelig færdig. Du kan se verdens længste frieri på videoen her. Og Jack filmede også den superromantiske dag, hvor han viste videoen, faldt på knæ og friede til sit livs Becca.

Du kan selvfølgelig selv se videoen. Men vi kan godt røbe, at Becca sagde ja.

SE OGSÅ: Verdens længste frieri





Sponsoreret indhold