Det gode liv

Vi vil altid være sammen

20. april Af Nina Sommer
Foto: Søren Jul Lamberth
For to år siden blomstrede forelskelsen mellem Mads og Mette, og sidste sommer begyndte de at øve sig i at flytte sammen. For de drømmer om en hverdag, hvor de vågner op sammen hver dag – ligesom andre kærestepar.
Mads og Mette holder om hinanden

– Du er min blomst. Min smukke blomst, siger 26-årige Mads, nærmest hviskende, og kigger ind i Mettes øjne. Hun gengælder hans kærlighedserklæring med et drømmende blik efterfulgt af et stort smil.

– Han er min flotte fyr, siger 23-årige Mette, der er i gang med at afslutte sin ungdomsuddannelse. Hun har også presset dans og håndbold ind i det travle skema, og det sidstnævnte gør hun sammen med sin Mads.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

– Mette laver nogle gange selvmål, griner Mads drillende, mens Mette protesterer med et smil på læben.

Kærligheden mellem det unge par er hverken subtil eller underspillet. De kærlige blikke og kærlighedserklæringer flyver gennem luften som det mest naturlige, og sideløbende med forelskelsen har drømmene om en fælles fremtid vokset sig større, som kærligheden har udviklet sig.

Mette og Mads er begge født med Downs syndrom, og siden de kom til verden, har deres forældre hjulpet med at løse de udfordringer, de har haft i dagligdagen. Men som barndommen gik over i voksenlivet, skulle de begge tage skridtet videre i egen bolig. Mads flyttede på Jobkollegiet i Brabrand for nogle år siden, det er et bofællesskab for mennesker med særlige udfordringer og behov. Da det var Mettes tur, var det en stor omvæltning, og hun husker tilbage på en tid, der var præget af svære følelser og hjemvé.

Havde hjemvé

– Jeg var ked af det i starten, men Mads var rigtig god til at trøste mig, og det gjorde også, at jeg ikke savnede mine forældre lige så meget, forklarer Mette.

Det var især Mads’ charme, der fik sommerfuglene til at bakse i maven hos Mette.

– Jeg kaldte hende ’trunte’, og så spurgte jeg en dag, om vi var kærester.

”Ja, tak!”, svarede Mette.

Som årene er gået, har Mads og Mette delt en masse oplevelser sammen. De har nydt ferier i Rom, oplevet den danske hovedstad, og været småfulde til adskillige fester og festivaler. Især husker de begge en sommerhustur, hvor temaet var begges helt store tv-passion. Nemlig ’Robinson-ekspeditionen’.

– Vi skulle blandt andet spise en ret, hvor der var orme i. Jeg gjorde det, men det var lidt synd for Mette, der skulle kysse mig bagefter, fortæller, Mads, der til hverdag arbejder som ’pap og plastikchef’ i supermarkedet Løvbjerg, og netop denne mandag har han fået en ny flot, arbejdsuniform, som han stolt viser frem.

– Jeg sendte et billede til Mette, lige da jeg havde fået trøjen på, fortæller Mads.

Han er typen, der sjældent smider sig på sengen, når arbejdsdagen er overstået. Han går til håndbold sammen med Mette, og to dage om ugen bliver værelsesgulvet omdannet til et træningsstudie, hvor han laver ’Robinson-træning’ med armbøjninger, maveøvelser og ’planken’. Målet er at komme i så god form, så han har en chance for at komme med i programmet.

Skal selv vaske tøj

– Mette træner med mig om torsdagen. Når vi ser programmet, holder jeg hende nogle gange for øjnene, hvis der er store edderkopper. Det kan hun ikke lide, fortæller Mads, der lige som sin kæreste elsker at ligge i sengen og hygge om aftenen.

– Jeg elsker at sove med Mads. Og kysse! Det er det bedste jeg ved, fortæller hun.

I sommer begyndte de at tale om deres fremtidige drøm om at flytte sammen. Siden deres første møde er Mads flyttet hen i et andet hus, og med støtte fra Jobkollegiet og deres forældre har de ’øvet’ sig i at bo sammen to uger ad gangen, hvor de skiftes til at bo hos hinanden.

– I starten ville jeg gerne bestemme over Mette. Men det gør jeg altså ikke mere, pointerer Mads, mens Mette nikker smilende.

De skal sammen få en dagligdag til at fungere med praktiske gøremål som tøjvask, madlavning og rengøring og ifølge dem selv, går det rigtig fint. Målet er at flytte til et bosted, hvor de kan få deres egen lejlighed, men hvor der stadig er støtte til praktiske ting og fællesspisning om aftenen.

Får nej til kørekort

Mens Mads og Mette fortæller om dagligdagen, sidder Mads’ mor Anni og lytter.

– Er det ikke noget med, at det kan være svært, hvis den ene vil være længere oppe end den anden? spørger hun.

– Nej! Det har vi fået styr på, forsikrer Mads stålfast sin mor.

Når Mads’ mor, Anni, kigger på Mads og Mette, er der kun smil tilovers. Fra den dag de nævnte, at de gerne ville flytte sammen, har hun og alle andre støttet dem. For gennem årene har hun nogle gange været nødsaget til at tale rigtig meget om og nærmest knuse nogle af de drømme, som hendes søn har haft.

– Han vil rigtig gerne være far, men vi haft mange snakke om, at det ikke kan lade sig gøre. Det er det samme med at få kørekort. For lige som alle andre, spejler han sig i andre mennesker, og han vil selvfølgelig gerne opnå de samme ting. Derfor kan det være hårdt, når den mulighed ikke bliver realiseret, siger Anni Sørensen.

Øver dansetrin

Hun pointerer, at så længe der er dygtige pædagoger, der sætter de rigtige rammer og støtter op, kan mennesker med Downs syndrom få nogle fantastiske liv. Det har både Mette og Mads fået.

Den lange snak om pligter og praktiske ting, har fået Mette til at gabe. Derfor bliver hun opfordret til at vise nogle af de dansetrin, hun har lært, og da Mads kommer hen til hende, tager han selvsikkert fast i Mette, og svinger hende rundt.

– Jeg træner meget, så jeg taber hende ikke, forsikrer Mads.

Efter et par dansetrin er han ved at blive utålmodig. For han har udskudt de daglige pligter. I morges nåede han at gå ud med skraldespanden, men de mangler stadig at vaske tøj. For når skemaet dikterer tøjvask, så skal det vaskes.

– De vil enormt gerne vise, at de kan alle de her ting. Men hvis det ikke er sat i skema for dem, får de det ikke gjort. Heldigvis er der nogle gode rammer, her hvor de bor, forklarer Anni, der håber, at hun en dag får lov til at se Mette gå op ad kirkegulvet i en hvid kjole. Og netop denne drøm deler Mette.

Vil stå hvid brud

– Jeg vil rigtig gerne giftes med Mads, siger hun storsmilende, mens Mads tager over.

– Jeg har skrevet en kærlighedssang til Mette, siger han, mens han synger en strofe fra den.

– Den er så sød. Jeg har den som ringetone på min telefon, siger Mette, mens Mads forsikrer hende om, at de en dag kan kalde sig mand og kone. Lige som andre forelskede par, der gerne vil tilbringe livet sammen.

Sponsoreret indhold