Det gode liv

Xander snød lægerne

15. september 2008 af Lennart Schønberg
Da Bettina fik konstateret kræft, advarede lægerne hende om, at behandlingerne ville ødelægge hendes mulighed for at blive mor. De tog fejl.
Bettina med sønnen Xander, der er født i januar 2008.
Bettina med sønnen Xander, der er født i januar 2008.

Hvis man skulle tro lægerne, så var 26-årige Bettina fra Odense ikke i stand til at få børn oven på kraftige kemo- og strålebehandlinger. De fjernede alligevel hendes ene æggestok og frøs den ned, i håbet om at bevare hendes fertilitet.
- Stik imod alle odds lykkedes det mig at blive gravid, uden at jeg havde fået den udtagne æggestok opereret tilbage i mig. Så Xander er et lille mirakel, fortæller Bettina.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Enden på mareridtet
For Bettina er sønnen Xander enden på det mareridt, der begyndte i efteråret 2005.
- Jeg blev sendt til en CT-scanning, der afslørede, at jeg havde lymfekræft. Jeg ringede straks hjem til mine forældre og siden til min mand Flemming, og så brød jeg sammen, fortæller Bettina.

Fokus på livets glæder
Det følgende år var et langt mareridt med skrappe kemo- og strålebehandlinger, indtil lægerne endelig kunne erklære Bettina rask.
- Det var en sej kamp, men heldigvis fik jeg fantastisk opbakning fra alle omkring mig, siger Bettina, som i dag har valgt at fokusere på livet med Flemming og Xander og alle de glæder, det bringer med sig.

LÆS OGSÅ:

Nu myldrer det med babyer

Nyfødt med pacemaker

Sponsoreret indhold