Adam er vores største sejr

Ved sidste EM i håndbold måtte Kasper Søndergaard forlade sin syge og nyfødte dreng for at drage til Serbien og kæmpe under den danske fane. I dag to år senere er Adam frisk igen og sammen med sin mor hepper han med fra sidelinjen i Boxen i Herning.

Lille Adam på to år nyder livet derhjemme med sin mor Maria Cochet Myllerup.

Det kan godt være, at 32årige Kasper Søndergaard i disse hektiske EM-dage er en af stjernerne på det danske landshold i håndbold. Men hjemme i huset i Lystrup er en ny profil vokset ham over hovedet. Her er det toårige Adam, der står midt i rampelyset nogenlunde ligeglad med sin fars afgørende landskampe i Boxen i Herning.
Når man er to år er man nemlig god til at holde fokus. Og kan man få lov til at spise en af de dejlige kager som ens mor stiller på bordet, så er alt andet mindre vigtigt. Godt nok kommer 28-årige Maria Cochet Myllerup også med både friske hindbær og saftige melonstykker. Men Adam er - som sin far - en målbevidst herre, der går efter guldet - i denne forbindelse fadet med chokolade-muffins.

LÆS OGSÅ: Fandt sin mand i avisen

Håndbold fylder meget

- Adam ved jo, hvad han vil. Men han får nu kun en enkelt kage, lyder det stålfast fra Maria, mens hun smiler drillende til sin lille søn.
Selvom kampen om kagerne slår lidt gnister, så emmer der af ro og harmoni i parrets hyggelige hjem, der ligger ned til et flot naturområde ikke langt fra Århus. I øjeblikket er Maria meget hjemme. Hun skriver speciale, så hun her til sommer kan færdiggøre sin uddannelse som jurist. Men håndbolden fylder meget i det unge pars liv. Faktisk rigtig meget - ikke mindst nu, hvor de afgørende EM-kampe udspilles - men ellers også til dagligt, hvor Kasper spiller for Skjern Håndbold.
Maria tager dog det hele med et smil. Også selvom hun ikke selv spiller håndbold.

LÆS OGSÅ: Satte livet på spil for sin baby

Tager det med et smil

- Det er jo sådan, det er. Til hverdag er Kasper væk fra klokken 8 om morgen til ved fem-seks-tiden om aftenen. Han overnatter også typisk et par gange om ugen i Skjern. Samtidig har vi aldrig weekender til os selv. Der spiller Kasper jo kampe, forklarer Maria uden det mindste tegn på ærgrelse.
Men der er dog en lille hage ved livet som såkaldt håndbold-enke.
- Det med weekender er nok det værste. Jeg drømmer da om, at vi kunne have nogle weekender for os selv. Men sådan er det ikke lige nu. Men til gengæld får jeg jo en masse oplevelser, lyder det fra Maria.
Hun forsøger at lempe lidt hindbær i Adam, der nu igen har udset sig kage nummer to.
For to år siden var det knapt så nemt at danne par med en topprofessionel håndboldspiller. Dengang var hun højgravid med Adam og sat til at føde den 18. december. Men Adam var ikke indstillet på at medvirke i at få hele puslespillet til at gå op. Dengang var Kasper på nippet til at rejse til EM i Serbien - og det passede perfekt med en fødsel før jul. Kasper kunne lige få julen og et par uger sammen med Maria og sin nyfødte søn, inden han drog af sted.

Slugte fostervand

Men den 30. december var Adam stadig ikke kommet ud. Dagen efter satte jordmoderen fødslen kunstigt i gang. Og Adam kom til verden dagen efter nytårsaften.
- Men desværre havde han slugt noget forstervand og i forsøget på at få vandet ud, kom lægerne til at lave et hul i lungen, så han skulle have opereret et dræn ind i siden. Det var en noget hård start og vi var indlagt i 10 dage, fortæller Maria.
Kasper var i syv sind. Skulle han aflyse sin deltagelse i EM? Eller skulle han tage med til Beograd og efterlade sin syge dreng og Maria derhjemme?
Mens Kasper vaklede, så var Maria sikker i sin sag.
- Jeg sagde, at han skulle tage af sted og det gjorde han. Det var slet ikke noget problem. Jeg havde masser af hjælp herhjemme fra vores forældre og venner. Og lægerne havde jo sagt, at Adam nok skulle komme ovenpå igen, forklarer Maria.
Og det må man sige, at han er kommet. Adam er en målbevidst herre, der nu får tilkæmpet sig kage nummer to og straks efter kvitterer ved at spise samtlige hindbær og melonstykker.



Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.


En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!


Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.


Shorts'ne koster
kun 475,-