Alene med firlinger

Norske Silje Omgård er en sensation. Hun blev mor til firlinger helt uden brug af medicinsk hjælp. Selv om faderen til børnene forlod hende under graviditeten, er hun taknemmelig for sine fire biologiske vidundere.

Foto: Erland Haukeland/All Over Press

Silje Omgård, 36, fra den norske by Stavanger, elsker børn, og har altid drømt om at få en hel flok.
Men at der ville komme fire piger på én gang, overgik hendes vildeste forventninger.

Hun havde heller ikke kalkuleret med, at skulle stå alene med hele sværmen.
- Det er fast arbejde at have firlinger, specielt fordi jeg er alene med dem. Men jeg vil ikke undvære en eneste af pigerne.

Hvis en mor er lykkelig over at få ét barn, må jeg vel være firedobbelt så lykkelig for mine fire.
Sådan føler jeg det, siger den altid smilende og humørfyldte mor.

Næsten et mirakel
Det er svært at få firlinger. Chancerne er noget i retning af en til 68 millioner.
Siljes præstation bliver ikke mindre af, at hendes fire piger er undfanget på naturlig måde uden assistance fra hverken hormonbehandlinger eller kunstig befrugtning.

Det skete bare, og selv om Silje ikke er sammen med børnenes far, har hun ikke ét øjeblik været sur eller bitter over naturens gavmildhed mod hende. Tværtimod.

Længe ventet graviditet
Silje havde sønnen Christoffer, 14, da hun blev gravid i december 2007.
Sammen med sin daværende samlever glædede hun sig til den lille efternøler, som langt om længe ville gøre Christoffer til storebror.

Den dengang 35-årige pædagogmedhjælper undrede sig over, at hun tog så hurtigt på i vægt. Efter ni ugers svangerskab var hun næsten ligeså stor, som da hun var højgravid med Christoffer.

Silje gik til sin læge, og blev henvist til en skanning på Stavanger Universitetssygehus.

Overraskelse
"Måske venter jeg tvillinger", sagde hun i spøg til børnelægen, der skannede hende.
Lægen kikkede på skærmen flere gange, inden hun brød stilheden og sagde: - Du må nok forberede dig på en overraskelse. Du venter ikke tvillinger.

Der er fire på vej… Silje var psykisk ramt af et granatchok.
Ikke fordi hun ikke ønskede børnene, men fordi hun rent praktisk ikke kunne forestille sig, hvordan hun skulle klare det.

Hun fik et billede fra skanningen med hjem, og hele natten sad hun ret op i sin seng og stirrede på de fire små fostre, der tumlede rundt i maven på hende.
- Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine ad det hele. Det gør jeg stadig. Det var bare for vildt til at kunne være sandt.
 

Født efter størrelse
Jeg ville jo bare gøre Christoffer til storebror, siger Silje Omgård nu halvandet år efter, at hun onsdag den 30. juli 2008 klokken fem om morgenen fødte de velskabte firlinger på Stavanger Universitetssygehus.

Fødslen skete ved kejsersnit. Silje blev bedøvet i rygmarven, og kunne følge med i alt på fødestuen.
20 specialuddannede læger, jordemødre og sygeplejersker fordelt på fire hold tog sig af hvert sit barn, som praktisk nok blev født efter størrelse. Den mindste først.

- Jeg var vågen og kunne høre, hvad lægerne talte om. "Nu tager vi nummer et", blev der sagt. Det var Ida, der lå nederst.
Jeg hørte, at hun trak vejret og skreg. De lagde hende ind til min kind, før hun blev taget videre til undersøgelse. Ida vejede 1.590 gram.

Så hørte jeg flere skrig. Det var Sarah, der vejede 1.603 gram.
Nummer tre var Isabelle på 1.690 gram, og til sidst Nora, der lå øverst og var størst med sine 1.760 gram.

Vigtigst at firlingerne havde det godt
- Personalet var så utrolig flinke og professionelle.
Jeg var blevet grundigt forberedt på alt, hvad der skulle ske. Jeg var helt rolig, og fødslen gik fint. Der var ikke nogen panik eller noget hastværk.

Jeg var selvfølgelig lykkelig over, at alle fire piger havde det godt. Det var det eneste, jeg tænkte på.
Så måtte jeg tage alle de praktiske problemer i den rækkefølge, de måtte komme.
Man kan jo ikke forestille sig, hvordan det er at være alene med firlinger, siger Silje.

Pigerne blev født i 31. svangerskabsuge, og de sidste syv uger måtte Silje tilbringe på hospitalet.
Det tog hun også i stiv arm, selv om det var svært at ligge i sengen uden at fejle noget. Men lægerne ville ikke tage nogen chancer.

Stor hjælp fra mormor
Silje tog 29 kilo på under graviditeten, og i dag ser hun tilbage på både sin graviditet og fødslen med lutter positive minder.
I dagligdagen har hun stor hjælp af sin mor, Astrid Omgård, 72, der er om muligt endnu mere stolt af sine børnebørn, end Silje er.

- Jeg vidste, at Silje er en stærk pige. Men at hun indeholder så mange ressourcer, havde jeg ikke forestillet mig.
Hun tager alt i stiv arm. Selv om alle fire skriger på én gang, sidder Silje med et stort smil og følger hele menageriet.

Hendes kærlighed til pigerne gør, at hun overvinder alle besværligheder i hverdagen, siger mormor Astrid.

Verdens bedste storebror
- Uden Christoffers hjælp ville jeg ikke kunne klare det. Han er verdens bedste storebror, siger Silje.
Den 14-årige teenager elsker sine fire søstre. Når kammeraterne efter skoletid løber ud for at spille fodbold eller gå i ungdomsklub, cykler han hjem til sine fire små søstre.

- Det er så dejligt at komme hjem, og blive mødt at fire store smil. Jeg tror, det må være ligesom at blive overfaldet af et stort tusindben. De er overalt, siger Christoffer.

Føler sig meget privilegeret
Silje kom hjem fra hospitalet få uger efter fødslen, men pigerne måtte blive tre måneder på grund af den for tidlige fødsel.
Men det meste af tiden opholdt Silje sig alligevel hos sine fire guldklumper på hospitalet.

Da de var store nok til selv at kunne spise, ammede hun dem to og to, indtil de var otte måneder.
- Det er en gave for enhver kvinde, at få et barn. Derfor føler jeg mig meget privilegeret.

Pigerne skal derfor først i børnehave, når de er tre år. Jeg vil selv passe dem, og nyde hvert et øjeblik.

Læs også...
Gravid med ukendt for sin datters skyld