Anne-Marie Østersø tudede af jalousi

Clairvoyanten del 6. Anne-Marie troede, hun både havde fundet kærligheden og startet en succesfuld forretning. Men hverken forlovelsen eller hendes store satsning gik, som hun håbede på. Kæresten var utro, og forretningen gav ingen penge. Dengang kunne hun ikke se, at hendes sande kærlighed faktisk sad lige ved siden af hende.

I midten af 1980’erne famlede jeg stadig rundt. Jeg skiftede job nogle gange, og på et tidspunkt fik jeg en idé med en kvindelig kollega. Vi syntes selv, den var fantastisk og den helt store mulighed. Vi ville starte en videoforretning.

Vi var begge opsatte på idéen og tog til møde i banken, hvor vi fremlagde vores geniale plan. Bankmanden kunne måske godt se, at her var to unge kvinder fulde af gåpåmod, men han ville stadig have 100.000 kroner i garanti for lånet. De penge var der ingen af os, der havde.

Til gengæld havde jeg en ekstremt gavmild mor, som troede på mig. Hun havde lige arvet og valgte derfor at kautionere, så hendes datters drøm kunne gå i opfyldelse. Det er jeg i dag stadig dybt taknemmelig for, selv om eventyret langt fra gik, som jeg havde drømt om.

Men det anede jeg ikke, da vi begyndte at gøre klar til at åbne forretningen i Tune ved Roskilde. Jeg var fuld af tro på fremtiden, og det klædte mig nok, for en aften på et diskotek i 1986, mødte jeg en mand, som i den grad fangede min opmærksomhed. Og jeg fangede hans. Han hed Lars og grinede lidt af, at han var stødt ind i en forretningskvinde, som lige om lidt ville tjene styrtende med penge.

LÆS OGSÅ: Emma fødte to dage efter sin graviditetstest: Min skønne julegave

I dag er Anne-Marie taknemmelig for sin modgang. Den har lært hende at forstå mennesker i kriser.

 

Stormende forelsket

Han kunne nu også lide mig for andre ting, og vi blev meget forelskede. Jeg vil faktisk sige, at jeg blev stormende forelsket. Lars var mit et og alt, og selv da jeg åbnede videoforretningen, var det ham, der fik mit fulde fokus.

Det kunne mærkes på forretningen. Alle, der er startet som selvstændig, ved, at den slags kræver fuld opmærksomhed og mange timers slid. Det fokus gav jeg ikke min virksomhed. Jeg var selvfølgelig stolt af min forretning, men jeg havde tydeligvis ikke den der berømte næse for forretning.

Blandt andet fordi jeg var alt for gavmild. Det har jeg været hele mit liv, og det er generelt kommet mig til gode. Men her var det ingen fordel. Når mine venner kom, skulle de ikke betale for deres film. De skulle heller ikke betale for den store pose slik, som jeg gav dem med. Eller sodavanden.

Jeg lod min gavmildhed løbe af med mig. På et tidspunkt manglede min veninde et klædeskab. Jeg var stor i slaget og købte straks et til hende. En anden dag skrev jeg en check på 2.000 kroner til en bekendt. Nu var jeg jo forretningskvinde, og det ville jeg gerne vise, så til min 23-års fødselsdag inviterede jeg 35 mennesker ud og spise på Nimb i Tivoli. Det kostede mig 50.000 kroner. Det var fuldstændig vanvittigt, men det var min måde at vise omverdenen, at jeg havde styr på tingene. Det havde jeg selvfølgelig ikke. Hvis jeg havde mærket efter, havde jeg opdaget, at det, jeg i virkeligheden længtes efter, var kærlighed og tryghed.

I dag synes jeg stadig, det er godt at være gavmild, og jeg råder også andre til at være det. Men man skal samtidig vide, hvad penge er værd. Ellers kan det gå galt.

SE VIDEO: Ingen jul til dig min pige

Anne-Maries mor og far. Hendes mor troede så meget på hende, at hun kautionerede, så Anne-Marie kunne starte en videoforretning.

10 kroner er også penge

Engang havde jeg en mandlig klient, som kom til mig i en Jaguar. Han havde et succesfuldt firma og havde travlt med at fortælle mig, hvor rig han var. Han var kommet til mig for at få et råd om sit firma. Det gav jeg ham. Men jeg sagde også flere gange undervejs: ”Husk nu. 10 kroner kan også være mange penge.”

Jeg kunne mærke, han smed om sig med pengene. Og at det ikke var sundt for ham, fordi det, han købte, ikke gav værdi.

Hver gang jeg nævnte de 10 kroner, grinede han. Det kunne jeg selvfølgelig godt forstå, for 10 kroner er jo bare en lille mønt, men når jeg nævnte den, var det jo for at give ham et symbolsk billede.

Da timen var gået, rejste han sig for at betale. Han tog sin pung op, som var fyldt med kreditkort, og så fandt han sine sedler for at betale mig kontant. Men han måtte tælle pengene op flere gange, hvorefter han gennemrodede    møntrummet. Til sidst kiggede han på mig.

– Jeg er ked af det. Men jeg mangler en 10’er, sagde han så.

Nu var det mig, der grinede lidt.

– Pyt med det. Det går nok, sagde jeg.

Men manden skyndte sig ud i sin Jaguar og kørte op til nærmeste hæveautomat. Kort efter kom han tilbage og gav mig 10’eren. Jeg håber og tror, at han lærte sin lektie den dag.

Det tog mig lang tid at lære min lektie, mens jeg havde videoforretningen. Undervejs valgte min medejer og jeg at gå hver til sit, så jeg købte hende ud og drev nu forretningen alene.

LÆS OGSÅ: 8-årige Safyre mistede hele sin familie. Her er hvad hun ønsker sig til jul

Han var mig utro

Havde jeg åbnet mine øjne, havde jeg set, at videoforretningen var en fejltagelse, meget tidligere. Men jeg havde travlt med at kigge på Lars.

I den periode var jeg meget jaloux, og min frygt for, hvad han lavede, sled mig op.

Min jalousi skyldtes flere ting. Mit selvværd var på sit laveste, for jeg blev større og større. Hver dag spiste jeg slik i forretningen og hentede burgere til aftensmad. Når man ikke er glad for sig selv, er det jo som bekendt svært at tro, at andre kan være det. Samtidig var Lars en flirt. Han var glad for kvinder, og de var glade for ham, og så gjorde det heller ikke sagen bedre, at en af hans bekendte fortalte mig, at han havde været mig utro. Det var ganske vist sandt nok. Men nogle sandheder behøver ikke komme frem.

Jeg er sikker på, at jeg heller ikke var let for Lars. Alligevel holdt han så meget af mig, at vi blev forlovet den 4. juni 1987 og købte en lejlighed sammen. Her flyttede vi ind med vores schæferhund og en forestilling om, at vi skulle være sammen for altid. Det er et godt bevis på, at jeg spår dårligt om mit eget liv. Jeg kan ikke spå mig selv. Eller mine nærmeste. Og jeg kan for øvrigt heller ikke se Lottotallene. Det ville ellers være rart.

Min tro på, at Lars var manden i mit liv, holdt ikke. Bruddet var undervejs længe. Et halvt år efter vores forlovelse blev vi inviteret til en julefrokost hos min kusine. Hun havde gjort meget ud af bordplanen og placeret mig ved siden af en fyr, som hun altid talte så pænt om. Men jeg ænsede ham stort set ikke, for jeg holdt konstant øje med Lars længere nede af bordet. I mine øjne flirtede han så åbenlyst med en pige, at jeg begyndte at tude under middagen, og min bordherre syntes tydeligvis, jeg var vanvittig.

LÆS OGSÅ: Pernille blev kvæster juleaften

 

 

Anne-Marie vidste ikke, at hun sad lige ved siden af en mand, der senere skulle komme til at spille en af de vigtigte roller i hendes liv.

Skilt og knust

Kort efter ramlede det hele. Lars gjorde det forbi med mig i vores lejlighed, og da han bagefter gik ned ad trapperne, frygtede han, at jeg skulle kaste mig ud ad vinduet. Det havde jeg også allermest lyst til. Jeg var fuldstændig knust.

Ulykkerne væltede ind over mig.

Min videoforretning gik ned, og min og Lars’ lejlighed gik på tvangsauktion efterfølgende. Mit hjerte var smadret, og jeg skyldte en million.

Det var her, mens jeg var længst nede på bunden, at jeg fik et tegn, som ændrede alt. Ikke bare fandt jeg min rette vej. Jeg stødte også uventet ind i min bordherre fra mine kusines julefrokost. Ham, som havde rystet på hovedet ad mig og alle mine tårer. Nu rystede han ikke længere på hovedet. I stedet kom han til at spille en af de vigtigste roller i mit liv.

LÆS OGSÅ: Julen gav mig ondt i maven

Læs syvende del af Anne-Marie Østersøs fascinerende livshistorie i Ude og Hjemme nr. 52, som er på gaden mandag den 21. december.

Du kan følge med i serien i Ude og Hjemme afsnit for afsnit hver uge eller købe hele historien samlet i bogen Clairvoyanten, hvor Anne-Marie desuden vil hjælpe dig med at udvikle dine egne clairvoyante evner. Køb bogen her.

Del 1: Fik et skræmmende tegn i spejlet

Del 2: Tragedien gjorde mig synsk

Del 3: Fik varsel som 14-årig: Jeg skreg af rædsel

Del 4: Min lærer fik mig til at blomstre

Del 5: Anne-Marie Østersø smed rollen som den stille pige