Baby klyngede sig desperat til sin mor

De var tvunget væk fra deres hjem og på flugt fra en skovbrand. I en landsby blev de stenet og forsøgt indfanget, mens den lille baby klyngede sig til sin mor. Endelig nåede redningen frem.

- Heldigvis nåede vores redningshold frem i tide, fortæller International Animal Rescue på deres hjemmeside.

En orangutang-mor med sin lille baby var blevet tvunget væk fra deres hjem i junglen på Borneo af en skovbrand. Mange skovbrande er starter på ulovligvis, når lokale vil rydde skoven for at dyrke jorden. Men mange brande kommer ud af kontrol på grund af de tørre vejrforhold.

Læs også: Abe redder uønsket hund

Havde mælk til baby

Denne mor, hun hedder Anti, forvildede sig ind i en landsby, hvor skræmte beboere kastede ting efter hende og hendes lille baby, inden de forsøgte at fange dem.

Redningsholdet nåede frem og sørgede for hurtigt at bedøve moren, mens hendes skræmte baby klyngede sig desperat til hendes bryst.

- Moren var ekstrem tynd og havde kun lige mælk nok til at ernære sin baby, fortæller International Animal Rescue.

Hun havde heldigvis kun mindre skræmmer, og redningsholdet fjernede det reb, landsbybeboerne havde bundet rundt om hendes håndled.

Det undersøgte mor og barn og sørgede blandet andet for, at moren fik tilført væske.

Læs også: Forældrene advarer: Baby døde i autostolen

Da bedøvelsen begyndte at aftage, blev de to orangutanger transporteret til et fredet område, hvor gode mennesker holder øje med, om de trives.

På videoen kan du se Anti og hendes baby i det øjeblik de sættes ud i deres nye hjem. Den glade mor kravler med det samme op i et træ. Meldingen lyder på, at de begge har tilpasset sig de nye omgivelser.

Ifølge Red Orangutangen er halvdelen af Borneos orangutanger forsvundet i løbet af de sidste 60 år, og hvert år forsvinder der 2000-3000 mere, fordi den tropiske regnskov ryddes.

Den sidste optælling af orangutangerne for 11 år siden viste, at der var omkring 40.000 til 50.000 orangutanger tilbage på Borneo.

Læs også: Hun kan se ind i fremtiden